Vaccinationsgranulomer er små knuder omkring indstiksstedet der kan komme som bivirkning til vaccination med aluminiumholdige vacciner.
Forekomst
- Forekommer som bivirkning med hyppighed på 0,85%, dvs. knap 1 ud af 100 får vaccinationsgranulmer.
- Tidligere mente man at det havde betydning at vaccinen gives intramuskulært fremfor subkutant, men dette mener man ikke længere.
- Der har i de senere år været stigende indberetninger af vaccinationsgranulomer og også en stigninger i erstatninger der gives, men dette skyldes formentlig ikke en øget forekomst, men snarere den øgede medieopmærksomhed.
Ætiologi
Persisterende kløende subkutane knuder der kommer umiddelbart efter vaccination. De kommer i gennemsnit tre måneder efter vaccination, men typisk mellem to uger og 5 måneder efter vaccination. Knuderne består af makrofager.
75% af børnene har stadig symptomerne 4 år efter, og der kan gå fra et halvt år til 9 år efter vaccination til at de forsvinder.
Symptomer
Langvarig og kløende knuder omkring indstiksstedet. Der kan også være eksem omkring granulomet. Symptomerne forværres ved samtidig luftvejsinfektion.
Omkring 17% kan også have kontaktallergi overfor aluminiumholdige produkter. Aluminium i fødevarer har ikke vist sig at have en betydning.
Diagnose
Ved mistanke om granulomer, skal der henvises til dermatolog der skal foretage en vurdering.
Behandling
Der findes ikke en egentlig behandling af granulomerne. Topikal kortikosteroid kan udskrives til behandling af eksem, men kan ikke behandle selve granulomerne.
Prognose
Vaccinationsgranulomer går hyppigt væk kort tid efter, men for nogle kan de persistere flere år efter.
Fremtidig vaccination
Kun 8% får granulomer igen ved fremtidig vaccination med en ny aluminiumholdig vaccine. Vaccinationsgranulomer betragtes ikke som en kontraindikation for fremtidig vaccination.
Referencer
Sidst opdateret 19. maj 2023