Behandling med Airvo

Airvo er en behandling med fugtet, opvarmet ilt der kan reducere det respiratoriske arbejde (inspiratorisk) og reducere deadspace, ved kontinuerligt flow som sikrer et højere iltindhold i de øvre luftveje. Airvo kan i nogle tilfælde gøre det muligt at undgå NIV.

Obs. Airvo kan anvendes når pt. fx. har behov for 5-6 L ilt/min, men ikke 15 L ilt/min eller mere. Dette skyldes at Airvo anvender atmosfærisk luft, og derfor vil ilten være fortyndet, og det er derfor ikke bedre end ilt på hudsonmaske med reservoir. Her kunne NIV være et alternativ i stedet.

Forslag til indstilling

Forslag til startindstillinger for Airvo er:

  • Flow = 35 L/min
  • Temp. 33-37 grader
  • Titrering af FiO2 til passende SAT

Typisk vælges Airvo ved SAT<90 trods ilttilskud og kuldioxid ophobning eller pO2<8 trods ilttilskud og kuldioxid ophobning. Der tages kontrol a-gas 1 time efter ændring. pH skal være over 7,32.

Der sættes isoton NaCl som væske, der sættes over en fordamper der tilfører fugt. Herudover sættes ilt direkte til. Når man skruer op for ilten i væggen, skal man ikke kigge på skalaen her, men i stedte på % på selve Airvo apparatet. Typisk starter med en procent på 27-28% svarende til 1 L ilt/min.

Andre værdier der findes på Airvo er temperatur og hastighed/flow (L/min). Temperatur er typisk 37 grader på en tube, men 33 grader til ilt på næsebrille. Hastighed kan typisk gå op til 60 L/min (starter ofte på 25-35 l/min og kan herudfra titreres. Ofte kræves et flow omkring 30 l/min for at det virker). Der ændres typisk på temperatur og andre værdier ved at holde begge piletaster inde, og efterfølgende justere. Primært styres Airvo ved at dreje på ilten i væggen, ikke ændre på flow.

Kontroller typisk a-gas en halv time efter.

Udtrapning af Airvo

Når man skal udtrappe af Airvo skrues langsomt skiftevis ned for flow og ilttilskud, altså gående mod øvre venstre hjørne på nedenstående figur.

Ilttilbuddet ved Airvo

Airvo giver fugtet atmosfærisk luft, hvor der er tilsat ilt. Således er ilt fortyndet ift. almindelig iltterapi, og uanset flow leveres i princippet samme ilt, bare fortyndet. Man kan beregne FiO2 ved følgende formel:

FiO2 = ((high flow(L)*0.21)+(iltflow(L)*1))/(high flow (L) )

For eksempel vil et high flow på 30 L/min og ilt flow på 5 L/min give en FiO2 på 38%. Skruer man op for ilt flow til 15 L/min får man en FiO2 på 71%. Hvis man i stedet skruede op for airvo flow til 50 L/min, får man FiO2 på 29%. Den resulterende iltprocent falder altså ved højere flow. Til sammenligning vil alm. iltterapi med 5 L/min have FiO2 på 40% og med 15 L/min på 95%.

Man kan også se værdier på denne tabel (stemmer ikke helt overens med formel):

Referencer

  1. High Flow Nasal Cannula (HFNC) – Part 1: How It Works
  2. High flow hospitalsbehandling (DLS)

Sidst opdateret 1. juni 2023