Case: Vitamin B12 mangel og anæmi

28 årig kvinde henvender sig med tiltagende træthed gennem nogle uger. Er tidligere rask, får ingen medicin, alment har hun det fint fraset træthed, har ingen blødningstendens, regelmæssige menstruationer og af normal styrke, har ingen tegn til aktuel infektion, spiser varieret og har ikke tabt sig.

På baggrund af anamnese og blodprøver er den mest sandsynlige diagnose Vitamin B12 mangel. Blodprøverne viser herudover tegn til hæmolytisk anæmi, formentlig på baggrund af Vitamin B12 mangel. Der kontrolleres Intrinsic faktor IgG og overvejes gastroskopi, hvor fund kan være akyli, parietalcelle svind i biopsi, Intrinsic faktor IgG i ventrikelsekret. Der startes behandling med Vitamin B12 injektioner, herefter vil man forvente stigning i Hb og retikulocytter.

BlodprøverVærdi
Hb4,8
MCV125
Retikulocytter14
Leukocytter3,3
Trombocytter145
Ferritin40
Folat55
Cobalamin85
Haptoglobin0,06
LDH1450
Kreatinin70
Albumin42
ALAT23
Basisk fosfatase87
Bilirubiner45
CRP8

NB: Denne case er fiktiv og har til formål at demonstrere medicinske pointer relevant for denne case til brug for læring.


Sidst opdateret 27. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *