Dette er forskellige noter jeg har taget undervejs i forbindelse med oplæsning til embedseksamen. Noterne er delt op i flere dele og dette er del 3.

Dette er forskellige noter jeg har taget undervejs i forbindelse med oplæsning til embedseksamen. Noterne er delt op i flere dele og dette er del 2.

Dette er forskellige noter jeg har taget undervejs i forbindelse med oplæsning til embedseksamen. Noterne er delt op i flere dele og dette er del 1. 

Nu hvor vi har set generelt på hvordan man aflæser en røntgenoptagelse ( se afsnit 1, 2, 3 og 4) er det tid til en oversigt eller step-by-step guide til hvordan man gør. 

I dette afsnit af min røntgen tutorial vil jeg begynde at beskrive nogle af de abnormaliteter man kan se på et røntgenbillede. Hvis du gik glip af tidligere afsnit kan du finde afsnit 1, afsnit 2 og afsnit 3 her. 

I dette afsnit af mit røntgen begynderkursus vil jeg vise, hvordan man vurderer en optagelses kvalitet. Herunder også hvordan en lav kvalitet påvirker røntgenbilledet. Gik du glip af de første to afsnit, kan du se afsnit 1 og afsnit 2 her. 

I dette afsnit af mit røntgen begynderkursus vil jeg komme ind på en systematisk metode, hvormed du kan aflæse et thorax røntgen. Fik du ikke læst første afsnit om det basale omkring røntgen kan du læse det her. 

Thorax røntgen er en af de mest udbredte røntgen optagelser der findes, og er meget udbredt i klinikken. Røntgenstråler er elektromagnetisk stråling, hvor der altså udsendes fotoner (lyspartikler) mod patientens thorax. De har dog en højere frekvens, og dermed højere energi, end synligt lys. Den høje energi går at de penetrerer væv meget lettere end synligt lys.

I denne artikel vil jeg beskrive forskellige afvigelser man kan se i et EKG og hvad de kan betyde. Hvis du ikke allerede har læst de tidligere afsnit i denne EKG guide, så kan du finde afsnit 1 her, afsnit 2 her og afsnit 3 her.

Dette er tredje artikel i EKG begynderkurset, hvor vi skal se hvad det er man skal kigge efter når man skal læse et EKG. Har du ikke læst de tidligere artikler i dette EKG kursus kan du finde afsnit 1 her og afsnit 2 her. 

Dette er anden artikel i mit EKG begynderkursus. Gik du glip af første artikel, hvor hjertets anatomi og fysiologi kort blev gennemgået, kan du finde det her. Ellers vil vi i denne artikel introducere til hvad et EKG er og vi vil gennemgå det normale EKG. 

Her får du en række artikler der skal udgøre et lille EKG kursus, til dig der skal lære at fortolke et EKG. Det er ikke noget avanceret kursus, men er ment som et begynderkursus.

En eliminationsreaktion er hvor noget fjernes fra et molekyle under dannelsen af en dobbeltbinding. man skelner mellem 1. ordens eliminationsreaktion (E1) og 2. ordens eliminationsreaktion (E2).

Mange egenskaber ved molekyler, som f.eks. bindingsvinkler for nogle molekyler, kan ikke forklares ved almindelige atomorbitaler (s-orbitaler, p-orbitaler osv.). Mange egenskaber for molekyler kan bedst forklares ved at konstruere nogle nye orbitaler, kaldet hybridorbitaler, som dannes ved hybridisering af atomorbitaler (hybridisering = sammenblanding). Man danner altså hybridorbitalerne for et molekyle ved at lave en sammenblanding af valensorbitaler.

Farmakokinetik er den gren af farmakologien der beskæftiger sig med hvad kroppen gør ved lægemidlet – i modsætning til farmakodynamik der beskæftiger sig med hvad lægemidlet gør ved kroppen. Det vil sige farmakokinetik handler om administrationen, distributionen, metabolismen og eliminationen af lægemidler.

Her gennemgås noget af den metabolske og hormonelle regulering vi ser i kroppen, dvs. hvad sker der hvis vi faster og hvad sker der hvis vi spiser noget.

Henderson-Hasselbach ligningen kaldes også for pufferligningen og er nok den mest anvendte pH-formel i medicin. I denne artikel præsenteres ligningen kort og herudover bevises den.

En elektrofil aromatisk substitution er en reaktion hvor et H-atom (som regel) på en benzenring udskiftes med en anden gruppe. Dette er en meget vigtig reaktionstype i organisk kemi og omfatter bl.a. aromatisk nitrering, aromatisk halogenering, aromatisk sulfonering, friedel-craft alkylering og friedel-craft acylering.

En substitutions reaktion er en reaktion hvor noget bliver erstattet med noget andet – i en nukleofil substitution bliver en leaving gruppe (LG) erstattet med en nukleofil (Nu). Der findes to forskellige mekanismer som kan foregå, kaldet 1. ordens nukleofil subsitution (SN1) og 2. ordens nukleofil substitution (SN2).

I denne artikel vil jeg vise hvordan man gennemfører et bevis for løsningen af andengradsligninger.

I medicin er det vigtigt at kende noget til statistik, da man med statistik kan vurdere evidensen af nye medicinske forskningsresultater. I denne artikel defineres nogle af de vigtigste statistiske begreber og værktøjer der er relevante i medicinsk statistik.

Termodynamik er læren om energiomdannelse i kemiske reaktioner. Man siger at enhver kemisk reaktion forløber indtil den har opnået kemisk ligevægt. Ved kemisk ligevægt sker der ikke længere en nettoreaktion, men der kan sagtens ske reaktioner i begge retninger af ligevægten – blot det sker med samme hastighed. Med termodynamik kan man forudsige retningen af en reaktion (den spontane reaktion).

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere rene stoffer (NB: en homogen blanding er en ensartet blanding, dvs. hvor sammensætningen af blandingen er nøjagtig ens over hele opløsningen). Man skelner mellem det stof der opløses (solut) og det stoffet opløses i (solvent/opløsningsmiddel). En solut siges at være opløselig i solventet, netop hvis det er muligt at opløse det fuldstændigt i solventet ved den pågældende temperatur.

Her gennemgår jeg formlen for en svag syres reaktion med vand og beviser den.

I denne artikel gennemgår jeg det generelle ved kemiske bindinger. Kemisk binding sker mellem elektroner. Når man skal beskrive en kemisk binding forestiller man sig to ladninger (elektroner) som nærmer sig, laver et overlap og har den afstand der giver den mindste energi (lavest energiniveau = mest stabil).

I denne artikel gennemgås alt der er værd at vide om syrer og baser for medicinere (og måske dybere endnu). Vi gennemgår alle de generelle pH-formler der er værd at vide.

En funktionel gruppe er en del af et molekyle hvor mekanismen for reaktioner kan ske. Det er grupper som karakteriserer de forskellige molekyler. Et molekyle kan sagtens have flere funktionelle grupper.

I denne artikel gennemgås det generelle ved kemisk ligevægt. Kemisk ligevægt er en tilstand for en kemisk reaktion, hvor reaktionshastigheden mod højre er lig med reaktionshastigheden mod venstre.

En Cannizzaro reaktion er en reaktion hvor en aldehyd laver en redoxreaktion med sig selv, så et aldehydmolekyle reduceres til alkohol og et andet oxideres til en carboxylsyre. Et eksempel er benzaldehyd der reduceres til benzylalkohol og oxideres til benzoesyre.

Her vil jeg give en kort oversigt over nogle af de vigtigste reaktionstyper der findes i Organisk kemi. Oversigten kan bruges til hurtigt at slå op hvilke reaktioner man kan lave. Oversigten vil løbende blive udvidet.

Elimination af lægemidler er en del af farmakokinetiken. Elimination betyder at mængden af lægemidlet i den form det blev tilført kroppen falder. Dette kan enten ske ved kemisk omdannelse, kaldet metabolisme eller biotransformation. Eller det kan ske ved at blive udskilt fra kroppen, kaldet ekskretion. Elimination er derfor summen af metabolisme og ekskretion.

Ethanol kan ikke blive udskilt, og må derfor nedbrydes.

Farmakologien der er læren om lægemidler kan deles op i to faggrupper kaldet Farmacodynamik og Farmacokinetik. Farmakodynamik er læren om hvad lægemidlet gør ved kroppen, mens Farmakokinetik er læren om hvad kroppen gør ved lægemidlet. I denne artikel beskrives hvad farmakodynamik handler om, dvs. den del der behandler hvad lægemidlet gør ved kroppen.

NMR spektroskopi er en meget vigtig spektroskopiform, hvor man udfra et spektrum kan analysere om man har fremstillet det korrekte produkt samt se evt. urenheder og deres udbytte.

Dette er nogle generelle noter til elektrokemi. Du er meget velkommen til at komme med rettelser eller spørgsmål nederst.

Nogle generelle regneregler – helt tilbage fra folkeskolen og gymnasiet – anvendes næsten hele tiden i forbindelse med udledning af formler. Tilbage i gymnasiet udgav jeg en formelsamling med helt generelle regneregler. Disse samler jeg nu på denne side. Dette er altså de helt basale regneregler alle bør kunne.