De bedste flashkortapps til medicinstuderende

En god måde at huske ting udenad på medicinstudiet er at anvende flashkort. I gamle dage lavede man altid nogle papkort man kunne træne anatomi spørgsmål med. De tider er forbi og er afløst af nyere teknologi, nemlig med Flashkort programmer og apps. I denne artikel vil jeg kort præsentere nogle af de bedre Flashkort apps, hvad de kan, hvad der er fordele og ulemper samt hvad jeg anbefaler du skal vælge.

Flashcards Deluxe

Flashcards Deluxe er et af de rigtig gode apps der findes. Det har desværre ikke nogen desktop eller webversion, hvilket gør at man enten er nødt til at lave nye kort direkte i app’en eller i et exceldokument. Hvis man samtidig knytter det til en Google Drive konto og indtaster kortene i et Google Regneark og synkroniserer derfra, har man dog fordele ved at have en masterversion på Google Drive, som alle i ens læsegruppe kan tilføje kort i. Det gør det nemt at arbejde sammen om at lave kort.

App’en kan løbende hente nyeste version af kortene fra f.eks. Google Drive. Man laver blot et Google Regneark i en mappe der skal hedde “Flashcards Deluxe”. Decknavnet er så det samme som regnearkets navn. I regnearket laver man en kolonne der hedder “Text 1” hvor man indsætter tekst til forsiden af kortet og en kolonne der hedder “Text 2″ hvor man indsætter svaret på bagsiden af kortet.

Man indsætter billeder ved at lægge dem i en mappe på Google Drive der hedder det samme som regnearket (decket) + ” Media”. Så henviser man blot til billedet ved at lave en kolonne der hedder enten “Picture 1” for billeder på forsiden eller “Picture 2” for billeder på bagsiden.

Ønsker man at dele decks med sin læsegruppe deler man blot mappen “Flashcards Deluxe” via Google Drive.

Det er dog vigtigt at alle er enige om så kun at arbejde i masterversionen på Google Drive og ikke ændre i app’en og så uploae, da man så kan overskrive de eksisterende kort.

Fordele

  • Nem kortdeling
  • Billig
  • Understøtter billeder

Ulemper

  • Ingen web- eller desktopversion.

Kortdeling: Fildeling, Server, Dropbox, Google Drive
Billeder: Ja, dog kun et pr. side.

Mobile platforme: iOS og Android
Desktopplatform: Nej
Webplatform: Nej
Pris: 23-25 DKK
Abonnement: Nej, engangsbeløb

Google Playhttps://play.google.com/store/apps/details?id=com.orangeorapple.flashcards
AppStorehttp://itunes.apple.com/us/app/flashcards-deluxe/id307840670?mt=8
Producentens hjemmesidehttp://flashcardsdeluxe.com/Flashcards/

Anki

Anki er et rigtig godt flashkort program. Det eksisterer både til Android, iOS, Windows, Mac og i en webversion. Dog skal det siges at iOS versionen ikke er særlig god. Programmet er gratis, lige bortset fra iOS app’en der koster ca. 150 kr. Dette er meget i betragtning af at den ikke er særlig god. Grunden til at den koster penge er at det er en app der er udviklet fra bunden, i modsætning til f.eks. Android app’en der er en implementering udfra webudgaven. Så det må siges at hvis man har iOS eller skal dele kort med nogen der har det, er Anki måske ikke den bedste løsning.

Til gengæld fungerer Anki perfekt på PC og Android systemer. Det fungerer direkte med copy paste inkl. at sætte billeder ind. Flere billeder er også understøttet.

Kortdeling er rigtig godt og nok den bedste løsning der findes på markedet. Mange andre programmer fungerer ved at man uploader en opdatering, andre så kan downloade. Denne synkroniserer til en server og sørger for at alle enheder altid er opdateret.

Anki kan varmt anbefales, hvis ikke du skal anvende iPad eller iPhone.

Fordele

  • Fungerer på alle platforme
  • Nem kortdeling
  • Understøtter billeder

Ulemper

  • Dyr iOS version som ikke fungerer særlig godt.
  • Supporten kunne være bedre
  • Af og til problemer med at dele kort med for meget media

Kortdeling: Fildeling og Server
Billeder: Ja, så mange man vil.

Mobile platforme: iOS og Android
Desktopplatform: Ja
Webplatform: Ja
Pris: 0 DKK (dog koster iOS version ca. 150 DKK)
Abonnement: Nej

Google Playhttps://play.google.com/store/apps/details?id=com.ichi2.anki
AppStorehttps://itunes.apple.com/us/app/ankisrs/id373493387?mt=8
Windowshttps://anki.googlecode.com/
Machttps://anki.googlecode.com/
Webversionhttps://ankiweb.net
Producentens hjemmesidehttp://ankisrs.net/

Her blev kun præsenteret få af de apps der findes. Jeg vil løbende anmelde flere. Har du nogle gode apps du bruger må du meget gerne skrive en kommentar, så tilføjer jeg den til listen.


Sidst opdateret 30. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *