Dette er tredje artikel i EKG begynderkurset, hvor vi skal se hvad det er man skal kigge efter når man skal læse et EKG. Har du ikke læst de tidligere artikler i dette EKG kursus kan du finde afsnit 1 her og afsnit 2 her.
Vi vil her opdele aflæsningen af et EKG i forskellige trin. Disse forskellige trin skal du blot kigge efter hver gang du skal aflæse og tyde et EKG.
- Bestem frekvensen
- Er der en sinusrytme?
- Bestem intervaller
- Two thumbs up
- Hypertrofi
- Iskæmi
1. Bestem frekvensen
Det første man skal gøre når man ser er et EKG er at bestemme om rytmen er regelmæssig og hvad frekvensen er. Dette gør man ved at tælle firkanter, idet man husker at en lille firkant svarer til 0,04 sekunder, mens en stor firkant svarer til 0,2 sekunder. Du kan derved tælle antallet af firkanter mellem to R-toppe (spidsen af QRS-komplekset). Dette gør du mellem flere forskellige R-toppe på det EKG du kigger på.
Hvis afstanden er den samme (eller næsten den samme) på alle de stikprøver du kigger på, så er rytmen regelmæssig. Hvis afstanden ikke er den samme, så er rytmen uregelmæssig.
Regelmæssig rytme
Hvis det er en regelmæssig rytme, kan du blot bestemme frekvensen mellem 2 tilfældige R-toppe. Tæl antallet af små firkanter og gang dette med 0,04 sekunder. Resultatet bliver hvor mange sekunder der går mellem hvert hjerteslag. For at konvertere dette til en hjertefrekvens, tager du 60 og dividerer med dette tal.
Hvis vi f.eks. kigger på nedenstående eksempel, så er der 18 små firkanter mellem R-toppene. Det svarer til 18 * 0,04 sekunder = 0,72 sekunder. Med andre ord kommer der altså et hjerteslag for hver 0,72 sekunder – dette svarer til (60 s/min)/(0,72 s/slag) = 83 slag/min. Dette er en meget almindelig hjertefrekvens.
Den hurtige metode
Man kan selvfølgelig sagtens måle afstanden i tern mellem to R-toppe. Der er dog en metode der er meget hurtigere. Denne kaldes for 10-gange-metoden. Den går ud på at du tæller antallet af P-takker og ganger det med 10 og så har du et godt estimat for hjertefrekvensen. Lad os lige prøve det med nedenstående eksempel:
Her ses 8 P-takker. Dette ganger vi med 10, så hjertefrekvensen er 8 * 10 = 80 slag/min. Dette er tæt på den beregnede hjertefrekvens på 83 slag/min.
Metoden virker fordi mange EKG strimler består af omkring 30 store tern og dette svarer til 30 * 0,2 s = 6 sekunder. Når man så ganger dette med 10 har man 60 sekunder eller 1 minut. Derfor kan man blot tælle antal P-takke og gange med 10.
Uregelmæssig rytme
Hvis rytmen er uregelmæssig kan du ikke gøre dette på denne måde, da du så ville få et forskelligt resultat for hver stikprøve du tager. Her må man beregne et form for gennemsnit udfra flere stikprøver. Det man gør her er at man bestemmer frekvensen mellem R-toppe for flere stikprøver. Gennemsnittet af den hurtigste og langsommeste frekvens du finder er derved hjertefrekvensen af en uregelmæssig rytme.
HR = (HRhøj + HRlav)/2
Bemærk her at HRhøj er der hvor der er kortest afstand mellem R-toppene, mens HRlav er der hvor der er længst afstand mellem R-toppene.
2. Er der en sinusrytme?
Den anden ting du skal kigge på ved et EKG er hvorvidt der er en sinusrytme. En sinusrytme betyder at:
- Der er en P-tak regelmæssig før hver QRS-kompleks.
- Vi har smalle QRS-komplekser.
Disse to ting er vigtig fordi den første betyder at atrierne kontraherer sig (depolariserer), mens den anden betyder at den elektriske impuls ikke stammer et andet sted fra. Hvis f.eks. den elektriske impuls opstår et andet sted, f.eks. ved at ventriklerne kontraherer sig først, vil vi se brede QRS-komplekser.
3. Bestem intervaller
Så skal man også bestemme forskellige intervaller, for at se om disse er normale. Først kigger vi på PR intervallet = |PR|. Dette er afstanden mellem starten af P-toppen og R-toppen. Denne fortæller noget om den tid der går for ledningsimpulsen at nå igennem atrierne samt den ventetid der er i AV-knuden.
Dette interval skal normal ligge mellem 0,12 og 0,20 sekunder – hvilket svarer til mellem 3-5 små firkanter. Hvis vi lige igen kigger på eksemplet, så er |PQ| = 4 små firkanter = 0,16 sekunder hvilket altså er normalt.
Det næste vi skal kigge på er bredden af QRS-komplekset. Det var jo denne bredde der ikke skulle være for stor, fordi det kunne være tegn på at der ikke er sinusrytme. Bredden af QRS skal være under 0,12 sekunder, dvs. 3 små firkanter. Hvis vi igen kigger på eksemplet så er |QRS| = 2 små firkanter = 0,08 sekunder, hvilket altså er normalt.
Det sidste interval der er værd at kigge på er QT-intervallet. Dette skal ligge under 0,44 sekunder. Hvis vi igen kigger på eksemplet, kan vi se at |QT| = 9 små firkanter = 0,36 sekunder. Dette ligger under 0,44 sekunder og er derfor normalt.
4. Two thumbs up
Så kigger man på afledning I og afledning aVF. Hvis begge har en positiv R-tak, siger man at man har Two thumbs up tegnet.
5. Hypertrofi
Så skal vi kigge efter tegn på hypertrofi på EKG’et. Man inddeler hypertrofi i venstresidig og højresidig hypertrofi.
Højresidig hypertrofi
Ved højresidig hypertrofi vil man kunne se at højre side af hjertet dominerer. Dette kan man se ved at kigge på R-takken på V1-V4. Hvis R-takken aftager fra V1-V4 så er der højresidig dominans og tegn på højresidig hypertrofi.
Venstresidig hypertrofi
Ved venstresidig hypertrofi vil venstre side af hjertet dominere. Det mest tricky ved dette er at det gør det også normalt. Her er det nemmest at kigge på V1 hvor vi kan se at R-takken er meget negativ, hvilket betyder at en del af impulsledningen går til venstre del af hjertet.
6. Iskæmi
Så skal vi kigge efter tegn på iskæmi. Her kigger vi efter følgende ting. For det første skal højden af Q-takken være stor i forhold til højden af R-takken, f.eks. kan Q/R = 1/3. Dette kan være tegn på nekrose.
Så kan det være man ser ST elevation, dvs. at segmentet mellem S og T er forhøjet. Punktet mellem slutningen af T-takken og starten af ST-intervallet kaldes for J point. Det er dette punkt der bliver forhøjet. Dette kan være tegn på en akut skade, f.eks. et STEMI hjerteanfald. Jo højere J point (mere end 1 lille firkant), desto mere akut.
Man vil også kunne se en ST depression, hvilket kan være tegn på et non-STEMI hjerteanfald. ST depression er ikke lige så akut som ST elevation.
Endelig kan man også se tegn på T inversion, altså hvor T-takken vender nedad. Dette er tegn på iskæmi.
Hvor er iskæmi?
Hvis man har fundet iskæmi i et EKG kan det også være interessant at se hvorhenne i hjertet dette er. Hvis tegn på iskæmi ses i afledning V1-V6 er det tegn på anterior iskæmi. Nogle taler også om lateral iskæmi, hvis det ses i V1 eller V6. Hvis det ses i afledning II, III og aVF er der tegn på inferior iskæmi.
Find næste afsnit i denne EKG begynderguide her.
Sidst opdateret 30. maj 2023