I denne artikel vil jeg beskrive forskellige afvigelser man kan se i et EKG og hvad de kan betyde. Hvis du ikke allerede har læst de tidligere afsnit i denne EKG guide, så kan du finde afsnit 1 her, afsnit 2 her og afsnit 3 her.

Sinusknude arytmi

Sinusknuden er jo hjertets primære pacemaker. Den danner spontant en elektrisk impuls 100 gange i minuttet. Blodforsyningen til sinusknuden kommer enten fra a. coronaria dxt. eller a. circumflexa sin. Herudover innerveres sinusknuden af parasympatikus via n. vagus – og det er hæmning fra denne der sænker hjertefrekvensen ned til det normale område. Herudover får sinusknuden også innervation fra sympatikus.

Sinusknude påvirkes også af vejrtrækningen. Under inspiration øges venøst tilbageløb, hvilket reducerer vagus tonus og dermed nedsættes hjertefrekvensen. Omvendt sker der under ekspiration et nedsat venøst tilbageløb, hvilket øger vagus tonus og øger hjertefrekvensen. På den måde er der naturligt en variation i hjertefrekvenen med vejrtrækningen, som vil kunne ses ved en variation i |PP|.

Ved en sinusknude arytmi slår cellerne i sinusknuden ude af takt. Hjertefrekvensen er således normal, men rytmen er uregelmæssig. Man ser af og til sinusknude arytmi naturligt hos atletikfolk eller børn – men meget sjældent ved nyfødte.

Man kan også få sinusknude arytmi af andre ting, såsom behandling med morfin eller digoxin. Også et inferior myokardieinfarkt og hvis man har øget intrakranielt tryk kan give sinusknude arytmi.

Som regel kan sinusrytme arytmi være naturligt og i de fleste tilfælde giver det ikke symptomer. På et EKG vil man som sagt se en variation i frekvensen som svarer til variationen i vejrtrækningen – men alle andre parametre ser normale ud. Ses der ingen symptomer kræves ingen behandling.

Obs! Hvis patienten får sinusrytme arytme lige efter at have fået digoxin, kan der være tale om digoxin forgiftning.

Sinusknude bradykardi

Sinusknude bradykardi vil sige at hjertefrekvensen er under 60 slag/min og man har en regelmæssig rytme. Dette ses normalt naturligt når man sover, fordi man der har et mindre metabolisk behov. Det ses også ved en person med et trænet hjerte, som f.eks. en atlet. Dette skyldes at de kan opretholde et normalt slagvolumen med mindre arbejde.

Sinusknude bradykardi kan være et tegn på et mindre behov for blodflow. Så øges parasympatikus og sympatikus hæmmes, hvilket hæmmer hjertefrekvensen.

Der findes dog også andre årsager til sinusknude bradykardi. Hvis man har et MI i den inferiore del af væggen, vil dette kunne ramme a. coronaria dxt. der netop forsynede sinusknuden. Det kan også forekomme ved behandling med visse lægemidler.

Hvorvidt sinusknude bradykardi skal behandles eller ej afhænger af om der er symptomer og om hjertefrekvensen er ekstremt lav, f.eks. under 45 slag/min. Hvis der er symptomer, skal patienten derimod udredes nærmere.

Blok

En blok vil sige at der er noget der hæmmer ledningen af elektriske impulser gennem hjertet.

Supraventrikulær blok

En supraventrikulær blok betyder at der er noget galt med ledningen af den elektriske impuls inden ventriklerne (deraf navnet supraventrikulær). Man kan se at blokken er supraventrikulær ved at man har smalle (normale) QRS-komplekser, dvs. |QRS| < 0,20 sekunder = 1 stor firkant.

AV blok

En AV blok betyder at ledningen mellem atrierne og ventriklerne er blokeret eller hæmmet. Dette betyder at |PR| bliver forlænget. En AV-blok kan inddeles i 3 grader.

Ventrikulær blok

En ventrikulær blok betyder at der er noget galt med ledningen af den elektriske impuls gennem ventriklerne. Man kan se det er en ventrikulær blok ved at man har bredde QRS-komplekser, dvs. hvor |QRS| > 0,20 sekunder = 1 stor firkant.

Grenblok

En grenblok (bundle branch block) betyder at der er noget galt med ledningen gennem ventriklerne. Dette vil vise sig ved en bred QRS-kompleks.

Man skelner mellem højre og venstre grenblok, afhængig af omder er problemer med ledningen på henholdsvis højre eller venstre side.

Lægemidler

Det er vigtigt at bemærke at mange lægemidler påvirker hjertets elektriske aktivitet, og dermed hvad man ser i et EKG. Ofte sker der en forlængelse af QT-intervallet – og dette skal man være opmærksom på, fordi det kan give livstruende arytmi kaldet torsades de pointes.

Især en del antiarytmika, antibiotika, antipsykotisk og antidepressiver kan give et forlænget |QT|. Eksempler er bl.a. metadon (opoid agonist), Sumatriptan (antimigræne lægemiddel), fluoxetin (antidepressiva), levofloxacin (antibiotika) og thioridazine (antipsykotisk).

Sidst opdateret 30. maj 2023