Elektrokardiografi (EKG) er en undersøgelse af den elektriske aktivitet i hjertet.
Enhver muskelkontraktion er associeret ved elektriske interaktioner med depolarisering og repolarisering. I hjertet starter den elektriske impuls i Sinusknuden (SA-knuden) der er hjertets egen pacemaker. Denne findes i højre atrium. Impulsen spreder sig herefter gennem atriets muskelfibre og ved overgangen fra atrie til ventrikler passerer det igennem AV-knuden i den elektriske impuls forsinkes. Herefter spreder den elektriske impuls sig ned gennem det his’ske bundt, ud i en højre og venstre gen og gennem purkinjefibrene.
Den elektriske aktivitet måles med en række elektroder, der omsætter dette til en graf. Grafen har et helt bestemt mønster, man så kan aflæse. Dette mønster inddeles i:
- P-takken
- QRS-komplekset
- T-takken
Man kan udfra disse definere nogle intervaller:
- |PT| = bredde fra P til T = tiden fra SA-knuden til ventrikelmuskulaturen.
- |PR| = ledning gennem atrier og AV-knuden = 0,12-0,20 s.
- |QS| = udbredelse gennem ventriklerne = 0,12 s.
En bred QRS-kompleks (|QS|) kaldes en grenblok og betyder at der er en ledningsforstyrrelse efter AV-knuden.
EKG-apparatet
Alle EKG-apparater udskriver grafen på milimeterpapir. Papirhastigheden er typisk 25 mm/s, hvilket betyder at 5 mm (stor rude) svarer til 0,2 s og der er 5 store ruder pr. sekund.
Når man skal måle et EKG placerer man 10 elektroder på patienten. Fire elektroder forbindes til hver sin ekstremitet og de seks andre på thorax. Ekstremitetselektroderne kaldes for rød, gul, grøn og sort elektrode mens thoraxelektroderne kaldes for V1-V6.
- V1 placeres i 4. interkostalrum, lige til højre for sternum.
- V2 placeres i 4. interkostalrum, lige til venstre for sternum.
- V3 placeres over costa 5, midt mellem V2 og V4.
- V4 placeres i 5. interkostalrum i midtre claviculærlinie lige under venstre mamma.
- V5 placeres i 5. interkostalrum i forreste aksillærlinie.
- V6 placeres i 5. interkostalrum i midterste aksillærlinie.
- Rød elektrode placeres på højre håndled.
- Gul elektrode placeres på venstre håndled.
- Grøn elektrode placeres på venstre fod.
- Sort elektrode placeres på højre fod.
Ekstremitetselektroderne kan placeres hvor som helt på ekstremiteten, da de fungerer som en slags forlængere.
Konventioner
- Papirhastighed: 25 mm/sekund
- Store firkanter = 5 mm = 0,2 sekunder
- Små firkanter = 1 mm = 0,04 sekunder
- Sensitivitet = 10 mm = 1 mV
- Hjerterytme = 1500 pr. RR-interval (mm) = 300 – antal store firkanter mellem slagene
- Depolarisering mod elektrode = positiv afvigelse
- Depolarisering fra elektrode = negativ afvigelse
Afledninger
Udfra elektroderne kan fremstilles en lang række afledninger: I, II, III, aVR, aVL, aVF, V1, V2, V3, V4, V5, V6.
- Afledning I, II og aVL giver information om hjertets venstre laterale overflade.
- Afledning III og aVF giver information om hjertets underside (inferiore afledninger).
- Afledning aVR giver information om hjertets højre atrium.
- Afledning V1 og V2 fremstiller højre ventrikel.
- Afledning V3 og V4 fremstiller septum mellem ventriklerne.
- Afledning V5 og V6 fremstiller forreste og laterale væg af venstre ventrikel.
De første seks afledninger repræsenterer hjertet i et vertikalplan, mens de sidste repræsenterer hjertet i et horisontalplan.
Bemærk at en depolarisering mod elektroden (den positive pol) vil give et positivt udslag, mens en depolarisering væk fra elektroden vil give et negativt udslag. Udslaget er større, desto tættere depolariseringen er på elektroden.
Intervaller
- P ≤ 0,1 sec
- PQ 0,12 – 0,20 sec
- QRS ≤ 0,12 sec
- QT ≤ 0,44 sec
Fortolkning af EKG
Ved fortolkning af et EKG er det vigtigt at gå efter en systematisk metode, for at undgå at overse noget.
Systematisk metode
- Findes der P-takker?
- Hvordan er relationen mellem P-takker og QRS-komplekser? Kig efter om afstanden mellem P-tak og QRS-kompleks er den samme på EKG’et.
- Er QRS-komplekserne smalle eller breddeforøgede?
- Hvordan er frekvensen af P-takker og QRS-komplekser?
- Er rytmen (QRS-komplekserne) regelmæssig eller uregelmæssig?
- Hvordan er tidsintervallerne?
Følgende tabel kan anvendes til at genkende EKG abnormaliteter ((EKG – let at se s. 90)):
| Abnormalitet | P-tak | P/QRS ratio | QRS regelmæssighed | QRS form | QRS frekvens | Rytme |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Af og til | Normal | Supraventrikulær rytme | ||||
| Abnorm | Ventrikulær rytme | |||||
| Konstant | Til stede | P/QRS=1:1 | Regelmæssig | Normal | Normal | Sinusrytme |
| Over 160 slag/min | Atrial takykardi | |||||
| Lettere uregelmæssig | Normal | Normal | Sinusarytmi | |||
| Langsom | Atrial eskapade | |||||
| Flere P-takker end QRS-komplekser | Regelmæssig | Normal | Hurtig | Atrial takykardi med blok | ||
| Langsom | 2. grads blok | |||||
| Abnorm | Langsom | Komplet hjerteblok | ||||
| Mangler | Regelmæssig | Normal | Hurtig | AV-nodal takykardi | ||
| Langsom | AV-nodal eskapade | |||||
| Abnorm | Hurtig | AV-nodal takykardi med grenblok | ||||
| Lettere uregelmæssig | Abnorm | Hurtig | Ventrikulær takykardi | |||
| Meget uregelmæssig | Normal | Hvilken som helst | Atrieflimmer | |||
| Ingen QRS | Ventrikelflimmer eller stop |
Beregn frekvensen
Der findes flere metoder til at beregne frekvensen på et EKG. Den letteste metode er at kigge hvor mange store tern der er mellem to R-takker eller P-takker og så dividere dette op i 300. Antagelsen for denne metode er at skrivehastigheden netop er 300 store tern pr. minut.
HF = 300/|RR| = 300/||PP|
Hvor |RR| og |PP| er henholdsvis afstanden mellem to R-takker og to P-takker angivet i store tern. Bemærk at denne afstand ikke nødvendigvis altid er den samme og derfor kan der findes en frekvens for P-takker og en frekvens for QRS-komplekser.
Fortolkninger
Herudover kan følgende fortolkes af et EKG:
- Høje P-takker er tegn på en udvidelse af højre atrium, mens lave P-takker er tegn på en udvidelse af venstre atrium.
- Forøget PR-interval (>0,20 sekunder) er tegn på nedsat AV-overledning.
- Nedsat PR-interval (<0,12 sekunder) er tegn på Wolff-Parkinson-Whites syndrom
- Bred QRS-kompleks (>0,12 sekunder) er tegn på abnorm ventrikulær overledning. (venstre eller højre grenblok).
- Stort QRS-kompleks betyder enten at man har venstresidig, ventrikulær hypertrofi eller at man er ung og slank.
- Hvis der ses Q-takker kan det være et tidligere myokardieinfarkt.
- Forlænget ST-interval kan være tegn på myokardieinfarkt, perikardit eller venstresidig ventrikulær aneurisme.¨
- Forkortet ST-interval kan være tegn på myokardieiskæmi eller infarkt.
- Ses der T-tak inversion kan det skyldes mange ting, bl.a. myokardieiskæmi, myokardieinfarkt og elektrolytforstyrrelser.
- Forlænget QT-interval (>0,42 sekunder) findes ved kongenit langt QT-syndrom, lav kaliumionkoncentration, magnesiumionkoncentration og calciumionkoncentration. Kan også skyldes lægemidler.
- Hvis der er set non-STEMI i et EKG kan dette blive til et STEMI et øjeblik senere. Man kan derfor ikke konkludere udfra et non-STEMI EKG at pt. ikke har STEMI·
- Man kan ikke tolke på et ST-segment hvis man har en arytmi.
Sidst opdateret 19. maj 2023