Forbrænding af ethanol (sprit)

Ethanol kan ikke blive udskilt, og må derfor nedbrydes.

Nedbrydningen foregår i cytoplasma samt mitochondriet i leveren. Første step er oxidering vha. NAD+ og alcohol dehydrogenasen (i cytosol). Dette giver acetaldehyd, der igen oxideres vha. NAD+ og aldehyd dehydrogenasen, hvilket giver acetat (i mitochondriet).

Derfor akkumuleres NADH, hvilket hæmmer glukoneogenesen, da oxidering af laktat til pyruvat er hæmmet, hvilket vil medvirke en akkumulering af laktat. Dette vil bevirke hypoglykæmi og laktisk acidose.

Derudover signalerer det høje [NADH] niveau, at der er gode forhold for syntese af FA (højt energi niveau). Derfor vil der dannes FA, mens beta-oxidationen hæmmes af malonyl-CoA. Derfor akkumuleres fedt i leveren, hvilket ofte ses hos alkoholikere.

Der findes også en anden vej for ethanol: microsomal ethanol-oxidizing system (MEOS), hvor der dannes acetaldehyd der bliver til acetat under forbrug af NADPH. Denne vej danner frie radikaler, der er ødelæggende for vævet. Dette giver et dobbelt problem, da NADPH bruges til at nedbryde disse radikaler, men da disse jo bliver brugt i denne nedbrydningsvej, bliver de frie radikaler ikke nedbrudt.

Acetat kan omdannes til acetyl CoA i hepatocytternes mitochondrie under forbrug af ATP. Da [NADH] er høj, er TCA blokeret og acetyl CoA bliver til keton stoffer, hvilket vil bidrage yderligere til acidose.


Sidst opdateret 30. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *