Hvad er NMR spektroskopi?

NMR spektroskopi er en meget vigtig spektroskopiform, hvor man udfra et spektrum kan analysere om man har fremstillet det korrekte produkt samt se evt. urenheder og deres udbytte.

Ved NMR-spektroskopi udsættes molekylet for et magnetfelt. Når man udsætter et molekyle for et magnetfelt, udsættes alle molekylernes kerner for magnetfeltet og de sender et tilsvarende magnetfelt af samme styrke tilbage. Men pga. et fænomen der hedder shielding, altså hvor elektronerne skærmes pga.elektronforskydelser af elektrontætheden/elektrondensiteten. Hvis der er elektronegative atomer i nærheden af den kerne man kigger på, trækker de elektroner væk fra kernen og gør at de bliver skærmet mindre. Dette gør at det magnetfelt der sendes tilbage vil have en anden frekvens eller resonansfrekvens som man kan måle.

Man skal ved NMR vælge den kerne man kigger på og de to mest anvende kerner er 1H kernen og 13C kernen.

Forskellene i resonansfrekvenser er ikke stor. For at kunne kigge forskel på de forskellige kerner, ser man på forskydningen i resonansfrekvens i forhold til et referencestof Tetramethylsilan TMS, der derfor defineres som værende ved 0 ppm.

nmr1

Således defineres de skift i resonansfrekvenser som et chemical shift eller kemisk skift:

nmr2

Hvis det kemiske skift er positiv siger man at det befinder sig downfield i spektret, er det negativt befinder det sig upfield i spektret. Downfield vises til venstre for TMS og upfield vises til højre for TMS. Jo mere deshielded, dvs. jo mindre elektrontæthed omkring kernerne, desto mere downfield vil toppen være. Jo mere shielded, dvs. jo større elektrontæthed omkring kernerne, desto mere upfield vil toppen være.

Der er forskel på NMR spektroskopi alt efter hvilken kerne man vælger. I 1H-NMR spektroskopi kan man både se det kemiske skift, en intensitet der fortæller hvor mange af den type der findes i molekylet, en multiplicitet der fortæller hvor mange H-atomer der er som naboer. I 13C-NMR er der de kemiske skift og intensiteten som fortæller hvor mange der er af den type.

nmr3

Sidst opdateret 31. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *