Antiarytmika er lægemidler hvis funktione er at konvertere en arytmi til sinusrytme.
| Klasse | Mekanisme | Eksempler |
|---|---|---|
| Klasse IA | Na+-kanal blokkere (forlænger aktionspotentialet) | Disopyramid Procainamid Kinidin |
| Klasse IB | Na+-kanal blokkere (forkorter aktionspotentialet) | Lidokain (Lidocain) Mexiletin |
| Klasse IC | Na+-kanal blokkere (ingen forandring af aktionspotentialets varighed) | Flecainid (Flecainid) Rytmonorm(Propafenon) |
| Klasse II | Beta-receptor antagonister (betablokkere) → reduceret Ca++-influx | Selo-Zok(Metoprolol) Atenolol Propranolol(Propranolol) Esmolol |
| Klasse III | K+-kanal blokkere1(forlænger aktionspotentialet) | Cordarone(Amiodaron) Sotalol Dofetilide |
| Klasse IV | Ca++-kanal blokker | Verapamil(Verapamil) Diltiazem (Diltiazem) |
Vaughan Williams klassifikation
Antiarytmika udenfor Vaughan Williams klassifikation:
- Digoxin
- Adenosin
- Magnesium
- Kaliumkanalåbnere
Til rytmekontrol af AFLI anvendes betablokkere, klasse IC-antiarytmika eller klasse III-antiarytmika.
Sidst opdateret 21. maj 2023