Hormonspiraler

Hormonspiraler findes i forskellige former og med forskellige styrker. De anvendes dels som prævention, dels til styring af menstruationsblødninger. Spiralerne indeholder gestagenet Levonorgestrel der er et 2. generationsgestagen.

Der findes 3 typer af hormonspiraler:

  • Mirena indeholder 52 mg Levonorgestrel og afgiver 20 mcg pr. 24 timer
  • Kyleena indeholder 19,5 mg Levonorgestrel
  • Jaydess indeholder 13,5 mg Levonorgestrel

Ofte vil Kyleena være førstevalg. Den virker både tilstrækkelig mod prævention, og nedsætter også rimelig blødningsmængden. Samtidig er den mindre end Mirena.

Mirena og Kyleena kan ligge i 5 år, mens Jaydess kun kan ligge i 3 år. Herudover er Kyleena og Jaydess kun indiceret til kontraception, mens Mirena er indiceret til blødningskontrol også. Diameteren af indsættelseshovedet er større ved Mirena, sammenlignet med Kyleena og Jaydess.

Opsætning af spiral

En time inden opsætning af en hormonspiral, skal der tages 1 g. Paracetamol og 400 mg Ibuprofen. Det er lettest at få opsat spiralen enten lige op til menstruationen eller de første dage efter, fordi livmodermunden her er mest åben. Den skal dog som udgangspunkt opsættes inden for første uge i menstruationen. Der kan vælges at tage en graviditetstest inden anlæggelse af spiral, for at sikre at pt. ikke er gravid.

Der skal udskrives en recept på spiralen, som pt. så skal medbringe. Gynækologer lægger typisk en lokalbedøvelse, men dette gør praktiserende læger som udgangspunkt ikke.

Så oplægges spiralen og klippes ca. 2-3 cm udfra livmoderhalsen. Oplægningen foregår således:

  1. Der indsættes et andenæb i skeden så portio kan inspiceres med rigelig lys.
  2. En hagetang sættes fast på livmodermunden ved 11-13 så åbningen bliver mere fremtrædende. Der er ikke nerver i livmodermunden.
  3. Der udmåles sondemål med uterinsonde, hvilket typisk er 6-9 cm.
  4. Sæt markøren på spiralen svarende til sondemålet.
  5. Spiralen føres op gennem livmoderhalsen, til markøren rammer livmdermunden.
  6. Spiralen trækkes 1 cm tilbage. Herefter foldes spiralen ud ved at klikke den en tak ned og vente 5-10 sekunder.
  7. Spiralen føres nu 1 cm yderligere op. Herefter frigøres hele spiralen ved at klikke den hele vejen ned.
  8. Snoren til spiralen klippes af med en saks ca. 2-3 cm.

Fjernelse af spiralen foregår ved:

  1. Der indsættes et andenæb og livmodermunden inspiceres med lys.
  2. En tang føres op og tager fat i snoren.
  3. Der trækkes i snoren så spiralen kommer ud.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *