Mæslinger er den mest smitsomme børnesygdomme og er nu stort set udryddet takket være børnevaccinationsprogrammet.
Introduktion
Mæslinger er en børnesygdom forårsaget af rubeola virus. En vaccine mod sygdommen indgår i børnevaccinationsprogrammet i Danmark, som en del af MFR-vaccinen.
Symptomer
Symptomer på mæslinger ses efter en inkubationstid på 10-14 dage.
Mæslingevirus giver en akut infektion med feber, hoste, øjenbetændelse uden pus og evt. fotosensitivitet, løbende næse [1,2,4].
Herefter ses et karakteristisk maculopapulært rødt udslæt, startende i ansigtet, brystkassen og nakken og spreder sig herefter til resten af kroppen [1,2,4].
Der ses også immunosuppression, der kan give sekundære infektioner [1]. Det kan være i form af pneumoni, diarre, strubehoste, bronkitis og ottis media [2,4].
Det er faktisk disse komplikationer der har betydning for den høje sygelighed og dødelighed af mæslinger [2]. I udviklede lande er dødeligheden af mæslinger ca. 1 ud af 1000, hvor der oftest ses dødsfald pga. sekundær infektion med pneumoni eller encephalitis [4].
Herudover kan mæslinger også give komplikationer i form af forskellige former for encephalitis (hjernebetændelse) der kan komme adskillige år efter selve infektionen [1]. Akut encephalitis ses i 0,1-0,01% af infektioner med mæslinger. 15% fører til dødsfald, mens 25% af de overlevende får varige hjerneskader [4].
Ætiologi
Mæslinger skyldes infektion med mæslingevirus. Mæslingevirus er en morbillivirus der er en virus i Paramyxoviridae familien [1].
Mæslingevirus smitter via aerosol dråber der indåndes eller ved kontaktsmitte med respirationssekreter [1,2]. Den kan overleve op til 1 time på en kontamineret overflade [4]. Inficerede patienter smitter fra 4 dage før udbrudet af udslæt og 4 dage efter [4].
Virussen opfanges i lymfatisk væv og transporteres til lokale lymfeknuder. Monocytter og lymfocytter inficeres og bringes med blodet til forskellige af kroppens organer. Især lymfatisk væv og organer rammes, men også huden, konjunktiva (øjets bindehinde), lunger, mavetarmkanalen, leveren, nyren og slimhinden i genitalierne inficeres [1].
Opbygning af virus
Mæslingevirus er opbygget af et ssRNA genom omgivet af en proteinkappe og en envelope omkring sig. Genomet for virussen indeholder 6 gener, der koder for i alt 8 proteiner: nucleocapsid (N), phospho (P), matrix (M), fusion (F), haemagglutinin (H), large (L), V og C. Haemagglutinin (H) og Fusion (F) er overfladeglykoproteiner i envelopen. V og C er ustrukturelle proteiner. [1,2].
Indtræden i cellen
Når virussen angriber en celle fastgør virussen sig til cellen med Haemagglutinin (H). Signalling lymphocyte activation molecule (SLAM, CD150) og Membran cofactor protein (CD46) fungerer som receptor på targetcellen. Det vides dog ikke hvorvidt CD46 anvendes som receptor in vivo eller kun in vitro. Binding fører til en konformationsændring af H og Fusion (F), hvorefter F igangsætter en fusion af envelopen med targetcellens cellemembran. Herefter skydes indholdet i virussen ind i cellen [1].
SLAM er udtrykt på umodne thymocytter (celler i thymus), memory-T-lymfocytter, enkelte B-lymfocytter, makrofager og dendritiske celler. Denne regulerer produktion af IL-4 og IL-13 af CD4+ T lymfocytter samt produktion af TNF-α og NO af makrofager [1].
CD46 er udtrykt på alle celler i kroppen, undtagen erythrocytter. Denne er indvolvering i aktivering af komplementsystemet ved at binde C3b og C4b (komplementprodukter) og fungerer som cofaktor i inaktiveringen af disse. På den måde inhiberer CD46 komplementsystemet.[1].
Binding til SLAM og CD46 kan dog ikke forklare virussens inficering af alle kroppens celler, hvor man kan isolere virusset. Det kan ikke forklare hvorfor man også ser infektion af epithel, endothel og neuroner. Her menes der at være en tredje ukendt receptor, som virusset anvender [1].
Mæslingevirus kan også binde til Toll-like receptor 2 (TLR-2) på monocytter der ikke udtrykker SLAM. Dette fører til indbygning af SLAM på disse celler og på den måde kan mæslingevirus selv inducere forekomsten af receptorerne i dets target celler [1].
Når virussen er kommet ind i cellen, anvendes transcription og replikation i cellen til at få virussen til at formere sig [2].
Mæslingevirus stimulerer immunforsvaret til et mæslingevirusspecifik immunrespons der fører til livslang immunitet mod virussen [2].
Patogenese
Mæslingevirus inficerer primært immunceller, og angriber alle lymfatiske organer, herunder thymus, milten og lymfeknuder. Monocytter, dendritiske celler og lymfocytter angribes i luftvejene. Epithelceller rammes først senere i forløbet [1]. Denne rækkefølge i infektionen af celletyper, står i modsætningen til beskrivelsen af patogenesen i mange lærebøger, men skyldes at epithelceller netop ikke udtrykker højaffinitetsreceptoren SLAM [2]. Herudover inficerer mæslingevirus ikke nemt denne type celler in vitro [2].
Det røde udslæt kommer af at CD4+ T-lymfocytter angriber kapillærceller i huden der er inficeret med mæslingevirus [1].
Angrebet på immunforsvaret fører til en sænkelse i antallet af lymfocytter i blodet og immunosuppresion, hvilket gør patienten meget mere sårbar overfor sekundære sygdomme [1].
Det lave immunforsvar kan både give sekundær infektion med f.eks. staphylococcus aureus, men mæslingevirus kan også give en særlig form for storcellepneumoni (giant cell pneumoni), der er forårsaget af fusionen af mange mæslingevirus med targetcellen, hvilket skaber store celler [4].
Epidemologi
Forekomsten af mæslinger er verden over blevet kraftigt reduceret pga. det verdensomspændende vaccinationsprogram. På trods af det, er mæslinger stadig skyld i 4% af dødsfald på børn under 4 år verden over [1], hvoraf ca. halvdelen er i Afrika [2].
Vaccinen har, når den gives over to doser, en effektivitet på mere end 99% [4].
Diagnose
I langt de fleste tilfælde verden over stilles diagnosen udfra kliniske symptomer [2]. Definitionen af kliniske symptomer på mæslinger er ifølge WHO [2] et rødt maculopapulært udslæt, feber over 38 grader samt enten hoste, løbende næse eller øjenbetændelse. De kliniske symptomer kan dog være anderledes ved små børn, immunokomprimerede patienter eller tidligere vaccinerede patienter [2].
Man kan også påvise mæslingevirus ved en laboratorieprøve, hvor man finder mæslingevirusspecifik IgM. Dette kan dog også være tegn på en overstået mæslingevirusinfektion [2].
Det er også muligt at påvirke antigener fra mæslinger fra nasopharyngeal sekreter eller inficeret væv, der analyseres med PCR eller immunofluorescens metoder [4].
Profylakse
Den vigtigste forebygning mod mæslinger er vaccination [4]. I 1960’erne blev den første formalin-inaktiverede vaccine med mæslingevirus, hvor aluminium blev anvendt som adjuvant udviklet [2]. Denne vaccine førte godt nok til udviklingen af antistoffer, men mængden af disse aftog med tiden og nogle var derfor ikke beskyttede efter et stykke tid. Dette førte i sjældne tilfælde til udviklingen af en særlig form for sygdommen hvor man så pneumoni og feber – noget man kalder for asymptomatiske mæslinger [2].
Dette førte til udviklingen af en ny type vaccine som indeholdte levende, svækket virus [2]. Selvom denne vaccine havde en række mindre bivirkninger, viste den sig at være en sikker og effektiv vaccine til beskyttelse mod mæslinger – især når den blev givet to gange, hvilket anbefales i alderen 12 måneder og 4-6 års alderen [2, 4] De to doser skal gives med minimum 4 uger imellem [4]. En nyfødt der skal rejse til en mæslingeramt område, kan modtage vaccinen allerede i 6 måneders alderen, men da den ikke er beskyttende, skal barnet efterfølgende have vaccinen igen ved 12 måneders alderen [4].
Da mennesker er den eneste reservoir for virussen [2], er det teoretisk set muligt at eliminere virussen helt. World Health Organisation (WHO) har et mål om at eliminere mæslinger inden 2015 – et mål der dog umiddelbart ikke ser ud til at blive fuldført [3].
Behandling
Der findes ikke en egentlig behandling af mæslinger, så den primære behandlinger er at lindre symptomerne . Antibiotika kan gives mod sekundære erhvervede bakterielle infektioner, men ikke mod mæslinger da det er en virus [4].
WHO anbefaler tilskud af vitamin A til patienter med mæslinger, da mangel på vitamin A kan forværre symptomerne [4].
Vaccinen kan gives til børn der er blevet inficeret med mæslingevirus inden for 72 timer efter, hvilket kan dæmpe symptomerne [4].
Endelig kan man give immunoglobuliner inden for 6 dage efter infektionen med mæslinger, hvilket også kan dæmpe symptomerne [4].
Referencer
[1] Yanagi Y, Takeda M, Ohno S. Measles virus: cellular receptors, tropism and pathogenesis. J Gen Virol. 2006 Oct;87(Pt 10):2767-79.
[2] de Swart RL. The pathogenesis of measles revisited. Pediatr Infect Dis J. 2008 Oct;27(10 Suppl):S84-8.
[3] http://www.who.int/mediacentre/news/releases/2014/eliminating-measles/en/ – Pressemeddelelse fra WHO (set 26. Maj 2015).
[4] Alter SJ, Bennett JS, Koranyi K, Kreppel A4, Simon R. Common childhood viral infections. Curr Probl Pediatr Adolesc Health Care. 2015 Feb;45(2):21-53.
Sidst opdateret 30. maj 2023