Dapagliflozin er en SGLT2-hæmmer. Den forhandles under produktnavnet Forxiga. Desuden findes det som kombinationspræparat med Metformin(Xigduo) og DPP4-hæmmeren Saxagliptin (Qtern).
- Aktivt stof: Dapagliflozin
- Produktnavne: Forxiga
- Kombinationspræparater: Xigduo(+Metformin), Qtern (+Saxagliptin)
- Producent: AstraZeneca
- ATC-kode: A10BK01
Indikation
- 2. valg ved Type 2 Diabetes efter Metformin, hvis pt. har aterosklerotisk hjertesygdom, diabetisk nefropati, hjertesvigt eller bør tabe sig. Er også generelt 2. valg.
- Tillæg til insulinpræparater ved type 1 diabetes.
Dosering
- Dapagliflozin (Forxiga) 10 mg x 1 dgl.
Kontraindikation & forsigtighed
- Svær nyreinsufficiens med eGFR<45.
- Diabetisk ketoacidose.
Seponering/Pausering
- Skal seponeres ved vedvarende eGFR<45.
Farmakodynamik
- Dapagliflozin er en poten, selektiv og reversibelhæmmer af SGLT2. Dette nedsætter reabsorptionen af glukose i nyrerne, hvilket fører til udskillelse af glukose i urinen [3].
Farmakokinetik
- Maksimal plasmakoncentration efter 2 timer.
- Cirka 91% er proteinbundet.
- Eliminations-halveringstiden er 12,9 timer efter indtagelse.
Værd at vide
- Dapagliflozin reducerede i et studie faldet i nyrefunktion og renale og kardiovaskulære komplikationer hos pt. med kronisk nyreinsufficiens, både med og uden diabetes [1].
- SGLT2-hæmmere er associeret med højere risiko for UVI, grundet udskillelse af mere glukose i urinen [2].
- En sjælden og alvorlig bivirkning til behandling med SGLT2-hæmmere er nekrotiserende fasciitis i perineum (Fourniers gangræn) [2].
- En urinstix vil altid være positiv for glukose, da SGLT2-hæmmere øger udskillelsen af glukose i urinen.
Referencer
- Ugeskrift for læger 182/21 s.2016
Sidst opdateret 21. maj 2023