Romosozumab er rekombinant humant monoklonalt IgG2-antistof, der ved at hæmme effekten af glykoproteinet sclerostin øger knogleformationen og mindsker knogleresorptionen. Det anvendes mod osteoporose.
- Aktivt stof: Romosozumab
- Produktnavne: EVENITY
- ATC-kode: M05BX06
Indikation
- Romosozumab anvendes til postmenopausale kvinder med svær osteoporose og høj risiko for fraktur. Det er kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på bækken, hofte, overarm, underarm eller rygsøjle inden for de
seneste 3 år.
Referencer
Sidst opdateret 17. juni 2023