Serenase

Serenase er 1. generations antipsykotikum.

  • Aktivt stof: Haloperidol
  • Produktnavne: Serenase
  • ATC-kode: N05AD01
  • Lægemiddelgrupper: Antipsykotika, Antiemetika

Indikation & dosisforslag

Ved delir hvor non-farmakologiske tiltag er utilstrækkelige og pt. er forpint og aggiteret:

  • Serenase 2 mg/ml 0,5 mg (=0,25 ml) p.n., max x 4
  • Der kan gives Serenase til effekt, dog max 6 mg pr. dag.
  • Hvis ej effekt af p.n. Serenase, bør skiftes til fast Serenase.

Ved Kvalme:

  • Serenase s.c. 2 mg/ml 0,5-2 mg dgl.

Kontraindikation & forsigtighed

  • Serenase er kontraindiceret ved Parkinsonisme, fordi det kan forværre ekstrapyramidale bivirkninger.
  • Forsigtighed ved langt QT-interval, da Serenase som andre antipsykotika kan forlænge QT-intervallet yderligere, føre til Torsad de pointes og efterfølgende VT. Serenase skal seponeres hvis QTc>500 ms. Risikoen for QT-forlængelse bliver større ved højere dosis, og er markant højere ved i.v. administration. QT-forlængelse er dog en sjælden bivirkning.

Værd at vide

  • Haloperidol har været anvendt ved kvalme som følge af kemoterapi, men frembyder ikke fordele frem for metoclopramid og har oftest flere bivirkninger. Haloperidol, der er uden effekt på tarmperistaltikken, anvendes traditionelt (men uden særlig evidens) til lindring af kvalme og opkastning i palliativt øjemed.
  • Serenase er ikke egnet til langtidsbehandling, fx. til demente. Prøv Risperidon i stedet.

Studier

  • Et nyt RCT med Serenase anvendt mod delir på intensiv var ikke bedre end placebo ift. antal dage i live eller 90-dages genindlæggelser [3,4].

Referencer

  1. Haloperidol (Promedicin)
  2. Antipsykotika (kvalme og opkastning) (Promedicin)
  3. Andersen-Ranberg NC, Poulsen LM, Perner A, Wetterslev J, Estrup S, Hästbacka J, Morgan M, Citerio G, Caballero J, Lange T, Kjær MN, Ebdrup BH, Engstrøm J, Olsen MH, Oxenbøll Collet M, Mortensen CB, Weber SO, Andreasen AS, Bestle MH, Uslu B, Scharling Pedersen H, Gramstrup Nielsen L, Toft Boesen HC, Jensen JV, Nebrich L, La Cour K, Laigaard J, Haurum C, Olesen MW, Overgaard-Steensen C, Westergaard B, Brand B, Kingo Vesterlund G, Thornberg Kyhnauv P, Mikkelsen VS, Hyttel-Sørensen S, de Haas I, Aagaard SR, Nielsen LO, Eriksen AS, Rasmussen BS, Brix H, Hildebrandt T, Schønemann-Lund M, Fjeldsøe-Nielsen H, Kuivalainen AM, Mathiesen O; AID-ICU Trial Group. Haloperidol for the Treatment of Delirium in ICU Patients. N Engl J Med. 2022 Dec 29;387(26):2425-2435. doi: 10.1056/NEJMoa2211868. Epub 2022 Oct 26. PMID: 36286254.
  4. Haloperidol for the Treatment of Delirium in ICU Patients (The Bottom Line)

Sidst opdateret 8. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *