S. aureus er en grampositiv kok. Ved fund af S. aureus i bloddyrkning skal man mistænke endokardit. Ellers infektion fra hud, led og knogler.
Patologi
- Kan give endokardit.
- Ellers infektion i hud, led og knogler skal mistænkes.
- S. aureus pneumoni er sjældent, men forekommer.
Antibiotika
- Dicloxacillin eller Monoclox dækker alle stafylokokker.
- Bioclavid, Cefuroxim, Ceftriaxon, Tazocin, Meropenem, Clarithromycin, Clindamycin og Moxifloxacin dækker også.
- Hvis S. aureus er penicillinfølsom, da er penicillin førstevalg, ikke dicloxacillin.
Udredning
- Ved S. aureus bakteriæmi skal man tænke infektion i hud, led, knogler og klapper. Hvis ikke oplagt fokus, skal man overveje TEE og PET/CT mhp. fokusjagt.
- I praksis betyder det at hvis S. aureus i mere end 1 kolbe, da har man en kompliceret S. aureus infektion og det skal så ALTID udredes med TEE og en scanning (MR columna eller PET/CT). Hvis oplagt rygfokus, vælg MR columna. Hvis ikke, vælg PET/CT. Hvis Spondylodiscit påvises skal de i forløbet altid have lavet både en MR og PET/CT.
- Hvis S. aureus i mere end 1 kolbe og CVK, kan man dog vælge at seponere CVK og så behandle den infektion uden nødvendigvis at gå videre med udredning.
- I tilfælde af fund af S. aureus i både urin og blod, kan det både være tale om en ascenderende og descenderende infektion. En ascenderende infektion er en urosepsis, og hvis kun S. aureus i 1 kolbe, da kan ofte nøjes med at behandle urosepsis. Hvis S. aureus i mere end 1 kolbe, da må man mistænke descenderende infektion (overløb), og her skal man udrede efter andet fokus.
Sidst opdateret 2. juni 2023