Oxygen er livsnødvendigt for de fleste organismer men samtidigt er det et særdeles reaktivt stof, der indgår i en række reaktive kemiske forbindelser. Reaktive iltforbindelser(ROS, Reactive Oxygen Substances) som fx. hydrogenperoxid (H2O2) og superoxid (O2-) dannes kontinuerligt ved den normale oxidative metabolisme. Da ROS kan forårsage oxidative skader på biologiske makromolekyler (lipider, proteiner, DNA) har organismen udviklet forskellige beskyttelsesmekanismer (enzymer og antioxidanter), som inaktiverer og nedbryder ROS. Under normale fysiologiske forhold vil der derfor være en ligevægt mellem dannelse og nedbrydning af ROS. Hvis denne ligevægt forskubbes, enten p.g.a. øget dannelse af ROS eller p.g.a. et hæmmet beskyttelsessystem, taler man om oxidativt stress.
Oxidativt stress kan medføre oxidative cellebeskadigelser, som menes at spille en rolle i patogenesen for en række sygdomme som fx. hjerte-karsygdomme, cancer og visse neurologiske sygdomme. Desuden menes oxidative skader at være involveret i aldringsprocessen samt i effekter forårsaget af stråling, E-vitamin mangel og eksponering for visse kemiske stoffer.
Oxygen er gift og aerobe organismer overlever kun, fordi de indeholder et antioxidativt forsvar.
ROS
- Superoxid anion
- Hydrogenperoxid
- Hydroxyl radikal
Antioxidanter
Enzymatiske antioxidanter:
- Superoxid dismutase
- Katalase
- Glutathion Peroxidase
Antioxidanter fra kosten:
- Vitamin C
- Vitamin E
- Carotenoider
- Plantephenoler
- Metaller
Sidst opdateret 19. maj 2023