ANA er antinukleære antistoffer som ses ofte ved sygdommen SLE/Lupus. ANA kan også påvises hos 5-10% raske personer, og hos personer med andre bindevævssygdomme.
98% af patienter med SLE/Lupus har positiv ANA. ANA er den mest sensitive SLE/Lupus analyse. En negativ ANA udelukker derfor med stor sandsynlighed SLE.
ANA er positiv ved 95% SLE, 90% sklerodermi, 70% JIA, 60% Mb Sjøgren, 40% dermato/polymyositis, 95% MCTD og 90% medikamentel LE.
Meget uspecifik. Af raske har 25% positiv ANA. Derfor vigtig der er klinik hvis man tager den. Hvis der ikke er klinik til den, betyder den ingenting. Derfor anbefales det ikke at anvende ANA som en screeningsblodprøve [2].
Ved mistanke om kronisk leddegigt bør man helt undlade undersøgelse for ANA og i stedet teste for anti-CCP. Negativ ANA kan ikke anvendes til at udelukke autoimmun sygdom. Positiv ANA i kombination med relevante kliniske fund kan indikere autoimmun bindevævssygdom/leversygdom [1].
Referencer
- ANA i almen praksis – bliv klogere på indikation og fortolkning (OUH PraksisNyt juni 2023)
- ANA-screening (Vælg klogt)
Sidst opdateret 28. september 2023