Lette kæder

Tages ved mistanke til Myelomatose, hvor M-komponent er påvist. Det er ikke nødvendigt at tage Bence Jones Protein (M-komponent i urinen) mere, da lette kæder har afløst disse. Kaldes også for frie lette kæder, kappa og lambda kæder.

Håndtering af påvist M-komponent og forhøjet kappa/lambda ratio

Tolkning

  • Hvis både kappa og lambda kæder er forhøjet, men ratio er normalt peger det på nyreinsufficiens, infektion eller inflammation som årsag.
  • Hvis enten kappa eller lambda kæder er forhøjet, og ratioen derfor er forhøjet eller for lavt, peger det på monoklonal sygdom.

Der findes to typer af lette kæder – Kappa og Lambda. Det vigtige er niveauet af disse, samt forholdet mellem disse. Normalt er der lige mange af disse, ved en monoklonal sygdom er der kun meget af den ene type.

Referencer:

  • Kappa: 3,3 – 19,4 mg/l
  • Lambda: 5,71 – 26,3 mg/l
  • Kappa/lambda ratio: 0,26 – 1,65

Ved nyreinsufficiens vil niveauet af begge frie lette kæder stige, fordi nyrerne ikke er i stand til at udskille så mange lette kæder. Her vil netop forholdet mellem kappa og lambda kæder fortsat være normalt. Det samme ses ved aktiveret immunforsvar og inflammation, hvor plasmaceller aktiveres hvilket vil føre til en øget produktion af frie lette kæder.


Sidst opdateret 6. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *