PTH

Hormon fra gll. parathyroidea, der regulerer calcium-fosfat-homeostasen.

Funktion

PTH’s hovedopgave er at opretholde høj p-calcium. Ved hypocalcæmi stiger PTH sekretionen. Dette medfører frigivelse af Ca fra knogler, hæmmelse af reabsorption af fosfat i nyrerne som fører til forøget p-calcium og aktivering af d-vitamin i nyrerne som øger calciumoptaget i tarmene. Det naturlige respons af højt PTH er en forøgelse af p-calcium, nedsættelse af p-fosfat og forøgelse af vitamin D.

PTH’s effekt på p-fosfat er et fald. PTH hæmmer reabsorptionen i nyrerne, men øger optag i tarmene, hvilket fører til et nettofald.

Tolkning

Forhøjet PTH skal altid kontrolleres i en anden blodprøve, så man har verificeret PTH forhøjelse.

Ved samtidig forhøjet Ca-ion-frit og PTH, mistænkes Primær hyperparathyrodisme. Dog skal man udelukke Familiær hypokalkurisk hypercalcæmi (FHH) ved at lave urinopsamling, hvor man måler calcium kreatinin clearence udfra u-calcium, u-kreatinin, p-calcium og p-kreatinin. En clearence < 0,01 tyder på FHH, der skal bekræftes ved genanalyse for mutation i CaSR. Hvis clearence er mellem 0,01 og 0,019 er resultatet usikker og kan tyde både på FHH og primær hyperparathyrodisme, hvorfor man her ofte også laver genanalyse. Ved clearence over 0,02 tyder dette på normalt, og peger på primær hyperparathyrodisme.


Sidst opdateret 16. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *