Reumafaktor (RF) er en markør der især anvendes ved mistanke om reumatoid artrit. Specificiteten er dog dårlig, idet kun 25 % af dem, som har positiv RF, har reumatoid arthritis. Derfor kombineres den ofte med Anti-CCP. Cirka 4% unge og 25% ældre har positiv RF uden at være syg.
Tages typisk ved hævede led sammen med Anti-CCP og urat.
Forhøjet RF kan skyldes reumatoid artrit, Juvenil kronisk arthritis, Juvenil polyarthritis, Systemisk lupus erythematosus, Sklerodermi, Primært Sjögrens syndrom, Mixed connective tissue disease (MCTD), Blandet kryoglobulin, Kronisk hepatitis, Subakut bakteriel endocarditis, tuberkulose, malaria, EBV infektion, CMV infektion, Varicella zooster infektion, mycoplasma infektion, kemoterapi, strålebehandling, myelomatose, kroniske lungelidelser, sarkoidose, systemisk vaskulit, behandling med methyldopa.
Sidst opdateret 28. maj 2023