Thorax røntgen er en af de mest udbredte røntgen optagelser der findes, og er meget udbredt i klinikken. Røntgenstråler er elektromagnetisk stråling, hvor der altså udsendes fotoner (lyspartikler) mod patientens thorax. De har dog en højere frekvens, og dermed højere energi, end synligt lys. Den høje energi går at de penetrerer væv meget lettere end synligt lys.
Den høje energi kan dog også give DNA-skader og dermed kræft, hvilket også er årsagen til at røntgen ikke skal tages for sjov.
Udover en røntgenkilde anvendes også en detektor. Dette er en plade der opfanger den røntgen der kommer gennem patienten og fremstiller et digitalt billede af den. I gamle dage var detektoren en fotografisk plade, men dette er nu erstattet af en digital detektor.
Patienten placeres mellem røntgenkilden og detektoren, så ansigtet vender mod detektoren. Hænderne puttes på hofterne, for at forhindre at hænderne forstyrrer billedet.
Når man sender røntgen ind i patienten, vil nogle blive absorberet af vævet i patienten, noget vil komme gennem patienten og noget vil blive reflekteret. På et røntgenbillede ser man altså den stråling der kommer gennem patienten, således at der hvor der kommer stråling igennem farves sort og der hvor der ikke kommer stråling igennem farves hvidt.
Den del af væv der tillader røntgenstråling at komme igennem kaldes for radiolucent og ser sort ud. Dem der blokerer for røntgenstråling kaldes radiopaque og ser hvidt ud. Det er især vævets densitet der afgør hvorvidt røntgenstråling kommer igennem. Der er følgende rækkefølge fra sort gående til hvid:
- Luft
- Væske og væv
- Knogler
- Metal
Tykkelsen af vævet, dvs. den længde som røntgenstrålerne bliver blokeret af væv, har også betydning. Således vil en større tykkelse, resultere i at flere røntgenstråler bliver blokeret og at røntgenbilledet dermed bliver mere hvidt.
Den sidste faktor der har betydning for farven på et røntgenbillede, er eksponeringstiden. Jo længere eksponeringstid, desto flere røntgenstråler opfanges af detektoren og så bliver billedet mere mørkt.
For at opsummere har følgende faktorer altså betydning for farven på et røntgenbillede:
- Vævsdensitet: Jo mindre densitet, desto mørkere.
- Tykkelse: Jo tykkere, desto lysere.
- Eksponeringstid: Jo længere tid, desto mørkere.
Dette forklarer hvorfor lungerne ser mørke ud normalt (luftfyldte) og hvorfor hjertet ser mere hvidt ud. Ved en patient ser et normal thorax røntgen derfor således ud:
Det er værd at bemærke at når man kigger på sådan et røntgenbillede, så er patientens højre side oftest til venstre og patientens venstre side er til højre.
Views
Views fortæller noget om hvordan patientens placering er i forhold til røntgenstrålerne. I thorax røntgen er der 3 views der er værd at kende.
- PA view – posterior-anterior view, hvilket betyder at røntgenstrålerne kommer ind bagfra på patienten og optages forfra.
- Lateralt view – set fra siden. Ses ofte sammen med et andet billede i PA view.
- AP view – anterior-posterior view, hvilket betyder at røntgenstrålerne kommer ind forfra og optages bagfra. Tages ofte af et mobil røntgenapparat ved patienter der er i en dårlig tilstand til at kunne stå.
I næste afsnit af denne tutorial vil jeg komme ind på en systematisk metode til at fortolke et thorax røntgen.
Sidst opdateret 30. maj 2023