Akut hjertesvigt

Akut hjertesvigt er nyopstået eller forværret hjertesvigt, hvor der ses symptomer på kardiel dysfunktion.

Ætiologi

  • Årsag til akut hjertesvigt kan være hypertensiv krise, AKS, inkompenseret kronisk hjertesvigt, klapsygdom, lungeemboli, akut arytmi, myokarditis, medfødt hjertesygdom, aortadissektion, infektion, aftagende nyrefunktion, volumen overload, non-compliance, NSAID, alkohol, anæmi, tyrotoksikose, forgiftninger (bl.a. betablokkere og calciumantagonister).

Diagnose & udredning

  • Definition: Akut hjertesvigt kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. Tilstanden kan optræde de novo eller på baggrund af kendt hjertesygdom.
  • Symptomer: Symptomer på hjertesvigt kan være vægtøgning, lungestase, ortopnø, deklive ødemer, halsvenestase, hepatomegali, ascites, nyresvigt, kølige ekstremiteter, oliguri, anuri, konfusion, marmorering og hypotension.
  • Diagnose: Mistanke udfra kliniske symptomer. Der laves altid grundig anamnese og objektiv undersøgelse, EKG, Ekko, rtg. thorax og a-gas.
  • Det er vigtigt at lede efter årsagen til akut hjertesvigt.
  • Hjertesvigt inddeles efter varm og kold samt våd og tør. De fleste pt. med akut hjertesvigt er varme og våde.
  • Paraklinisk: Ved AKS som årsag vil man se signifikant forhøjet TnT med dynamik. Ved hjertesvigt ses hyppigt forhøjede levertal med ascites.
  • A-gas: Viser hyppigt hypoksæmi, metabolisk acidose og forhøjet laktat.

Behandling

  • Den udløsende årsag skal findes og behandles.
  • Betablokker må først opstartes når pt. er afvandet, ikke mens pt. er inkompenseret.

Prognose

  • Patienter med kold og våd hjertesvigt har den dårligste prognose.

Kilder:


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *