Antifosfolipidsyndrom (APS)

Antifosfolipidsyndrom (APS) er en autoimmun betinget trombosetendens, der ikke er arvelig.

Ætiologi

  • Fosfolipidantistof-produktion kan være primær/idiopatisk eller kan optræde sekundært til kræftsygdomme eller reumatologiske lidelser, eksempelvis systemisk lupus erythematosus.
  • Tilstanden opstår, fordi man danner autoimmune antistoffer mod bestanddele i kroppens cellemembraner, hhv. kardiolipiner og β2-glykoprotein 1. Disse antistoffer kan også påvises i den raske baggrundsbefolkning, og tilstedeværelse af en positiv test uden samtidige kliniske trombosefund indikerer, at personen har en erhvervet trombofili, men ikke APS. Antistofferne kan detekteres og angives i titer, og de kan ydermere påvirke koagulationsanalyserne i laboratoriet: Tilstedeværelse af lupus antikoagulans kan således medføre en forlænget APTT-måling (aktiveret partiel tromboplastin-tid), hvilket fejlagtigt kan tolkes som en øget blødningstendens, hvilket patienten ikke har, men tværtimod øget tromboserisiko.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: Tilstedeværelse af antifosfolipidantistoffer og samtidig venøs og/eller arteriel trombose eller placentamedierede graviditetskomplikationer. Der skal være mindst ét klinisk og ét biokemisk kriterium opfyldt for at diagnosen kan stilles.
  • APS har et bredt klinisk spektrum, og de mildeste tilfælde oplever kun enkelte tromboser, mens den i alvorligste fald kan udvikle sig til katastrofalt antifosfolipidsyndrom, der er en sjælden tilstand med høj mortalitet.
  • Paraklinik: Typisk kontrol af Cardiolipin-IgG og Cardiolipin-IgM. Hvis forhøjet ved to gentagne målinger suppleres med  lupus antikoagulansundersøgelse, ß2-glykoprotein I antistoffer og APTT.
  • Det er vigtigt at være opmærksom på, at lupus antikoagulans-analysen ikke kan udføres, hvis patienten er i AK-behandling. Den skal derfor udføres efter endt behandling eller under relevant medicinpausering, hvis dette vurderes forsvarligt.
  • Udover de kliniske manifestationer er det et krav for at kunne stille APS-diagnosen (både for primær og sekundær), at der er positive laboratoriefund ved 2 undersøgelser med mindst 12 ugers mellemrum.

Behandling

  • En pt. med APS må ikke behandles med NOAK, men skal behandles med Marevan.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *