Aortastenose er en forsnævring på aortaklappen.
Ætiologi
- Forekomst: Den hyppigste klinisk betydningsfulde erhvervede klapsygdom
- Hos ældre mennesker vil aorta stenose ofte skyldes forkalkning og degeneration af klappen.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Stilles ved ekkokardiografi.
- Der skelnes mellem bicuspid og tricuspid aortaklap ved aortastenose.
- St.c.: Lavfrekvent systolisk mislyd ved st.c. er den mest sensitive undersøgelse. Nyopdaget mislyd skal henvises til ekkokardiografi.
| Let | Moderat | Svær | |
|---|---|---|---|
| Peak gradient | 16-36 mm Hg | 36-50 mm Hg | 50 mm Hg |
| Mean gradient | < 20 mm Hg | 20-35 mm Hg | 35 mm Hg |
| Aortaklapareal | 1,5-1,9 cm2 | 1-1,5 cm2 | < 1 cm2 |
- Symptomer: Kan hos mange være asymptomatisk. Kardinalsymptomer er dyspnø, angina pectoris, svimmelhed og synkope – specielt ved anstrengelse. Ikke-anstrengelsesudløst synkope peger ikke på aortastenose. Svimmelhed er ikke et typisk symptom, og alene er aortastenose usandsynligt.
- Aortastenose kan give hjertesvigt, svimmelhed, synkope og smerter (de 4 S’er). Ved hjertesvigt og synkope skal pt. indlægges.
- Ekko: Anvendes til diagnosen.
- EKG: Kan vise venstresidig aksedeviation og/eller hypertrofi-belastningsmønster og/eller venstresidig grenblok.
- Rtg. thorax: Vil ofte være normal.
- Cykeltest: Anvendes til at afsløre aortastenose hos pt. der underrapporterer deres symptomer.
- Hjerte-CT: Anvendes til at vurdere forkalkningsgraden.
- KAG: Der skal foreligge en KAG inden klapkonference.
- LFU: Skal foreligge inden klapkonference.
Behandling
- Behandling er operation af klap, men som regel ikke ved asymptomatiske tilfælde. Så snart symptomer opstår, skal man overveje operation.
- Typiske indikationer for klapoperation er:
- Symptomer og klapareal 1 cm2 og mindre
- Ingen symptomer og klapareal 1 cm2 og mindre samt og nedsat EF eller bagvægsfortykkelse >17 mm eller atrieflimmer.
- Valg af klapper: Sker ved en MDT-konference (klapkonference).
- Kirurgi: Man giver ofte mekaniske klapper til de yngre (<65 år) og biologiske klapper til de ældre (> 65 år). Yngre pt. slider biologiske klapper op hurtigere end ældre, og risikoen ved 2. eller senere operation er meget større end 1. operation. 30-dages mortaliteten er ved <70 år 0%, 70-74 år 0,8%, 75-79 år 2,8% og 80-84% 3,4%.
- TAVI-klap: Man kan også anvende en TAVI-klap der implanteres gennem lysken. Denne lægges i lokal anæstasi. En TAVI-klap menes at holde 10-15 år (præcist hvor længe vides ikke), og gives derfor som udgangspunkt til de gamle (over 80 år). 30-dages mortaliteten er kun 1-2%, der er 6-7% risiko for vaskulære komplikationer, 1-2% risiko for stroke, 5-10% risiko for pacemaker. Nogle får brug for en pacemaker efterfølgende grundet mekanisk skade under indgrebet. Nogle får grenblok. For at være kandidat til TAVI skal man have en forventet restlevetid på mindst et år, og en CFS score på under 7. EN TAVI-operation koster 3-400.000 kr.
- Farmakologisk behandling er typisk antihypertensiva ved hypertension og hjertesvigtsbehandling ved hjertesvigt.
- Antitrombotisk behandling: Ved biologisk hjerteklap anvendes typisk hjertemagnyl i 3 måneder, mens der ved mekanisk hjerteklap anvendes livslang AK-behandling, der skal være Marevan.
- Forsigtighed ved nitroglycerin ved lungeødem og aortastenose.
Prognose
- Uden operation er gennemsnitlig overlevelse sædvanligvis 2-3 år efter symptomdebut, men varierer. Stort set alle er døde efter 5 år.
- Pt. med svær aortastenose men ingen symptomer (asymptomatisk svær aortastenose) er i stor risiko for at få hjertesvigt.
Referencer
Sidst opdateret 22. maj 2023