Apopleksi

Apopleksi, stroke eller slagtilfælde er en samlebetegnelse for blodprop eller blødning i hjernen. Blodprop der har varet mindre end 24 timer kaldes for et TCI tilfælde.

Se også Iskæmisk apopleksi, TCI, ICH, SDH, SAH, Epiduralt hæmatom, Sinustrombose, Basilaris trombose, Pituitær apopleksi, Post-struke recrudescence.

Ætiologi

  • Forekomst: Der ses ca. 15.000 tilfælde pr. år i Danmark. Cirka 90% er over 60 år, og medianalder er 75 år.
  • Omfatter både blodprop i hjernen (80-85%) og hjerneblødning (15-20%).
  • Risikofaktorer: Rygning, alkohol, motion, diæt, diabetes, hypertension, og hjertesygdom.
  • Et anfald varende under 24 timer kaldes for et TCI tilfælde, ikke apopleksi. Det er en stærk risikofaktor for et nyt anfald af apopleksi inden for de næste døgn.
  • Kardielle embolier, for eksempel fra atrieflimmer, udgør 15-30% hvorfor der skal undersøges for atrieflimmer.

Diagnose & udredning

  • Definition: Pludseligt indsættende fokal-neurologiske udfald over 24 timers varighed forårsaget af forstyrrelser i hjernens blodcirkulation (WHO).
  • Symptomer: Typiske symptomer er nedsat kraft, facialisparese, sprogforstyrrelser, dysartri, nedsat sensibilitet, tab af syn eller pludselig opstået dysfagi.
  • Diagnose: Mistanke fås udfra typiske symptomer der er pludselig opstået. Der tages CTC for at udelukke blødning. Herefter skal der konfereres med trombolysevagten, idet trombolyse kan være aktuel inden for de første 4,5 timer efter debut. Trombektomi kan være aktuel inden for de første 24 timer efter debut.
  • Objektiv undersøgelse: Sideforskel ift. kraft. Babinski patologisk på den ene side (patologisk når storetåen bevæger sig væk fra kuglepennen). Sprog ændringer.
  • CTC: Vil kunne vise blødning eller større infarkter inden for det første døgn. Små infarkter kan ikke ses.
  • CTC angio: Kan suppleres med ved trombolyse eller trombektomi.
  • Som en del af udredningen laves UL af halskar og der udredes for kardiel embolikilde, som minimum EKG men gerne EKKO.
  • Pt. bør overvejes at flytte til neurologisk afdeling til observation. Under alle omstændigheder bør pt. henvises til opfølgning i neurologisk regi.

Behandling

  • Trombolyse: Kan tilbydes inden for 4,5 timer efter symptomdebut eller evt. personer der vågner med apopleksi. Konfererer med trombolysevagt mhp. trombolyse.
  • Trombektomi: Kan tilbydes ved symptomer på stor infarkt inden fro 24 timer efter symptomdebut.
  • I det akutte forløb skal der overvejes at give engangsdosis Acetylsalicylsyre tabl. 300 mg og igangsætte Clopidogrel tabl. 75 mg dgl. såfremt der ikke skal tilbydes trombolyse og der er tale om infarkt, ikke blødning. Overvej også at behandle med statiner og sikre behandling af blodtryk.
  • Ved atrieflimmer gives i stedet AK-behandling. Man kombinerer som udgangspunkt ikke AK-behandling med trombocythæmmer.
  • Højt BT behandles IKKE medmindre samtidige respiratoriske symptomer eller hvis BT>220/120. Specielt kontraindiceret ved infarkt.

Prognose

  • Mortaliteten er 15% inden for det første år efter. Det er den 4. hyppigste årsag til død.
  • De fleste der får apopleksi vil opleve bedring i funktionsniveau og neurologiske udfald. De neurologiske udfald kan vende tilbage senere, for eksempel i forbindelse med en infektion.

Referencer

  • Apopleksi og TCI (TIA) (Lægehåndbogen) (Opdateret 4/11-2019)
  • Cai H, Chen G, Hu W, Jiang C. Anticoagulant in atrial fibrillation patients with prior intracranial haemorrhage: a meta-analysis. Heart. 2023 Jun 15:heartjnl-2023-322492. doi: 10.1136/heartjnl-2023-322492. Epub ahead of print. PMID: 37321829.

Sidst opdateret 20. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *