Atypisk pneumoni

Atypisk pneumoni eller Kold lungebetændelse er betegnelsen for en pneumoni, der skyldes infektion med Legionella pneumophila, Chlamydophila pneumoniae og Mycoplasma pneumoniae.

Se også pneumoni.

Ætiologi

  • Skyldes infektion med de tre bakterier Legionella pneumophila, Chlamydophila pneumoniae og Mycoplasma pneumoniae.
  • Legionella smitter ikke fra person til person, men derimod fra aerosoler fra vand, såsom fra aircondition.

Diagnose & udredning

  • Symptomer: Mindre udtalte symptomer sammenlignet med almindelig pneumoni. Mindre hoste, feber og dyspnø. Ofte er der i modsætning til almindelig pneumoni langvarig tør hoste.
  • Rtg. thorax: Der kan være radiologiske fund forenelig med atypisk pneumoni, men atypisk pneumoni kan ikke diagnosticeres på baggrund af et røntgenbillede. Det kræver mikrobiologisk diagnostik.
  • Mikrobiologi: Ved mistanke til atypisk pneumoni tages ekspektorat D+R, halspodning for atypiske bakterier samt LUT og PUT.
  • Ved verificering af Legionella pneumophila, skal man være opmærksom på at det er en anmeldelsespligtig sygdom.
  • Paraklinik: Ofte CRP omkring 50-150 og normale leukocytter. Leukocytter kan dog være forhøjet.

Behandling

  • Ved klinisk mistanke til atypisk pneumoni, gives engangsdosis Azithromycin i.v. 500 mg. Herefter afventes mikrobiologisk diagnostik, og hvis dette bekræfter tilstedeværelsen af bakterierne, gives kur med Azithromycin.
  • Phenoxymethylpenicillin, Benzylpenicillin og Tazocin dækker ikke atypisk pneumoni.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *