Autoimmun hæmolytisk anæmi er en anæmi betinget af antistoffer rettet mod erythrocytter.
Se også Anæmi og Hæmolytisk anæmi.
Ætiologi
- Autoimmune antistoffer binder sig til erythrocytter som fører til hæmolyse og anæmi. Der er tale om en type II-III-humoral autoimmun mekanisme rettet mod antigene determinanter på erytrocytoverfladen
- Efter antistoffets temperaturoptimum skelnes mellem varmeantistoffer, som har optimum ved 37 grader og kuldeantistoffer, som har tiltagende affinitet under 32 grader.
Diagnose
- Anæmi, retikulocytose, lav haptoglobin, forhøjede ukonjugerede bilirubiner, forhøjet LDH og positiv DAT analyse. Hæmolysen kan enten være varmebetinget eller kuldeantistofbetinget.
Behandling
- Varmebetinget AIHA behandles med højdosis prednisolon over nogle måneder. Ved manglende effekt anvendes anti-CD20 antistof (rituximab) eller immunoglobuliner.
- Kuldebetinget AIHA handler om at beskytte mod kulde og observation. Ved manglende effekt anvendes også anti-CD20 antistof.
Sidst opdateret 22. maj 2023