Bakteriæmi er betegnelsen for tilstedeværelsen af bakterier i blodet – med eller uden symptomer.
Ætiologi
- Bakterier i blodet kommer fra primær fokus, for eksempel fra urinveje, abdomen, hud, led og knogler. Der kan dog også være direkte smitte ind i blodet, for eksempel ved narkomaner.
- Koagulasenegative stafylokokker er oftest forurening.
- Man skelner mellem samfundserhvervet og hospitalserhvervet bakteriæmi. Samfundserhvervet bakteriæmi er bakteriæmi der findes indtil 48 timer fra indlæggelse.
- Samfundserhvervet bakteriæmi skyldes hyppigt enterobakterier (E. coli, Klebsiellao.lign.), pneumokokker, Staphylococcus aureus, streptokokker, enterokokker, m.m.
- Hospitalserhvervet bakteriæmi skyldes hyppigt enterobakterier (E. coli, Klebsiellao.lign.), enterokokker, gærsvampe, Staphylococcus aureus,polymikrobiel ætiologi, m.m.
Diagnose & udredning
- Definition: Mindst én bloddyrkning der viser tilstedeværelse af patogen bloddyrkning.
- Symptomer: Giver hyppigt pludselig opstået høj feber, det vil sige feber opstået inden for få timer.
- Diagnose: Stilles ved bloddyrkning.
- Man skal altid ved bakteriæmi finde det primære fokus. E. coli kan komme fra urinveje eller abdomen. S. aureus kan komme fra hud, led, knogler og hjerteklapper.
Behandling
- Bakteriæmi skal altid behandles med antibiotika i mindst 14 dage, heraf 5-7 dage med i.v. antibiotika.
Referencer
Sidst opdateret 22. december 2024