Cholecystolithiasis er betegnelsen for dannelsen af galdesten i galdeblæren, hvilket kan give stærke smerter til højre for epigastriet (galdestenssygdom). Sten i galdevejene (ductus choledochus eller ductus hepaticus) kaldes Choledocholithiasis.

Forekomst

• Forekommer tre gange så hyppigt hos kvinder som hos mænd.
• Der udføres omkring 6000 kolecystektomier årligt i DK.
• 10-15% er cholesterolsten, 80% er blandingssten (cholesterol+calciumbilirubinat) og 5-10% er pigmentsten (calciumbilirubinat).

Ætiologi

• Galdesten består som regel af calcium, cholesterol og pigmenter.
• Disponerende faktorer er graviditet, fedme, familiehistorie, kolestase, hæmolyse, diabetes.

Diagnose & udredning

• Mistanken fås klinisk ved smerter til højre for epigastriet, der kommer som anfald, specielt efter måltider. Smerter kan udstråle til ryggen og højre skulder.
• Kan ledsages af kvalme og opkast.
• Anfaldende varer som regel fra 30 minutter til flere timer.
• Paraklinik: Paraklinisk kan undersøges Hb, leukocytter, CRP, bilirubin, basisk fosfatase, ASAT, ALAT, amylase, kreatinin. Galdestase og sten i de dybere galdeveje giver forhøjet basisk fosfatase og bilirubiner.
• UL: Galdesten kan konstateres ved UL hvor der ses sten i galdeblæren. Denne undersøgelse har sensitivitet på 97% og specificitet på 95%. Til forskel fra cyster, dannes der ved sten en slagskygge. UL er ikke velegnet til at påvise choledochussten på grund af en høj risiko for falsk negative fund, men udføres af differentialdiagnostiske årsager.
• Hos patienter med samtidig forekomst af breddeøget ductus choledochus (mere end 6 mm) og forhøjelse af mindst tre leverbiokemiske test (bilirubin, alaninaminotransferaser, basiske fosfataser og gammaglutamyltransferase) vil ca. 80% have sten i de fraførende galdeveje.
• Patienter uden galdevejsdilatation og uden påvirkning af leverenzymer har meget sjældent koledokussten. Rutinemæssig undersøgelse af de dybe galdeveje forud for kolecystektomi hos disse patienter er ikke indiceret.
• EUS: Endoskopisk UL anvendes for at påvise galdesten i galdeveje. 
• MRCP: Kan påvise sten i ductus choledochus og i ductus hepaticus.
• ERCP: Endoskopisk retrograd kolangiopankreatikografi (ERCP) er i diagnostisk henseende ligeværdig med EUS og MRCP, men bør, på grund af risikoen for komplikationer, reserveres til patienter, hvor terapi er indiceret.
• CT abdomen: CT med eller uden kontrast har lavere sensitivitet og specificitet end de øvrige undersøgelser.

Behandling

• De fleste anfald klares derhjemme med analgetika (NSAID eller opoider) og kvalmestillende medicin (Metoclopramid).
  • NSAID er førstevalg, og her kan man med fordel forsøge med Toradol som injektion eller Ibuprofen 400 mg eller Diclofenac 50 mg.
  • Før i tiden var Petidin førstevalg ved opioider, fordi man troede det ikke som andre opioider kunne forværre koliksmerter på grund af virkning på glat muskulatur, men senere undersøgelser har vist at Petidin gør det samme. Der kan også anvendes Buscopan 10-20 mg x 3-5 dgl. Evt. ketogan.
• Hvis asymptomatisk anbefales ikke kolecystektomi.
• Ved symptomer tilbydes ofte kolecystektomi. Dette foretages laparoskopisk. Herefter bliver 90% anfaldsfrie, men der er 0,5% risiko for skader på de dybe galdeveje.
• Sten i koledokus kan fjernes ved ERCP med papillotomi.

Differentialdiagnoser

• Kolangit
• Mavesår
• Nyresten
• Hjerteinfarkt
• Irritabel tarm
• Akut pancreatit
• Akut porfyri
• Akut hepatitis A og B

Data

• Synonymer: Galdestensanfald, Galdestenssygdom.
• ICD-10: K80
• ICPC-2: D98

Referencer

• Galdestenssygdom (Lægehåndbogen)
• Referenceprogram for behandling af patienter med galdestenssygdomme (2006)

Sidst opdateret 7. september 2023