Dehydrering er en tilstand hvor der er tale om generel væskemangel.

Ætiologi

• Forekomst: Dehydrering er hoveddiagnosen ved knap 7 % af alle indlæggelser blandt 67+-årige og 8 % af alle genindlæggelser [1].
• Med alderen sker der en reduktion i følelsen af tørst, ligesom nyrens evne til at koncentrere urinen og afpasse saltudskillelsen til saltindtaget reduceres. Disse forhold fører til at ældre ofte dehydreres [1].
• Diarre, opkast og blødning giver isoton dehydratio.
• Brandsår giver hypertont væsketab og dermed hypoton dehydratio.
• Polyurin og sved giver hypotont væsketab og dermed hyperton dehydratio.

Diagnose & udredning

• Diagnose: Diagnosticeres ofte klinisk, nogle gange med støtte fra parakliniske fund.
• Diagnosekoder: DE869A – Dehydrering
• Symptomer: Følelse af tørst, men dette behøver ikke være til stede. Hos nogle ældre er eneste symptom delir.
• Objektive fund: Nedsat hudturgor hos yngre og tørre slimhinder, specielt på tungen. Vægtfald ift. habituelt. Manglende diurese, evt. blodtryksfald.
• Paraklinik: Forhøjet kreatinin og karbamid.

Behandling

• Behandling er væsketerapi med enten isoton NaCl eller Ringeracetat.

Referencer

1. Hyppigt forekommende geriatriske tilstande og diagnostiske overvejelser (Medicinsk Kompendium)

Sidst opdateret 6. september 2023