Demens

Demens er en samlebetegnelse for en række neurodegenerative sygdomme, der giver anledning til langsomt indsættende og varig kognitiv svækkelse.

Se også Alzheimers sygdom og Demensmidler.

Ætiologi

  • Klassificeres i forskellige former for demens, der omfatter Alzheimers demens, Lewy-Body demens, Vaskulær demens, Frontotemporal demens og Parkinsons demens.
  • Et mildt forstadie med varig kognitiv svækkelse, men der ikke opfylder kriterier for demens kaldes for MCI.

Diagnose & udredning

  • Symptomer: Langsomt indsættende kognitiv svækkelse, der rammer især hukommelse, men også koncentration, abstraktionsevne, tænkning, dømmekraft og planlægning, ledsaget af svækkelse af motivation, emotionel kontrol og social adfærd. Man vil have svært ved at klare de daglige aktiviteter, og senere vil man være fuldstændig afhængig af hjælp og støtte. Der kan også optræde psykotiske symptomer, depressive symptomer og andre psykiatriske symptomer senere i forløbet.

Behandling

  • Der findes ingen kurativ behandling, men ved nogle demensformer findes der medicin der dæmper symptomerne.
  • Ved Alzheimers demens, Parkinsons demens og Lewy Body demens anvendes kolinesterasehæmmere og glutamat NMDA-hæmmere. Se mere under Demensmedicin.
  • Langvarig behandling med antipsykotika frarådes ved demente pt. [2].
  • Ved søvnbesvær kan man overveje behandling med Melatonin, Mirtazapin eller Mianserin [2].
  • Kørekort: Ved let demens kan man overveje kørekortsag, hvilket kræver pt. samtykke. Ved moderat-svær demens overvejes kørselsforbud [3].

Prognose & komplikationer

  • Demente er i større risiko for at udvikle delir.
  • I det sene stadie kan udvikle BPSD, som er adfærds- og psykologiske symptomer relateret til svær demens.

Differentialdiagnoser

  • Delir
  • Depression
  • Subduralt hæmatom
  • Normaltrykshydrocephalus
  • Hjernetumor
  • Neuroborreliose
  • Syfilis
  • Encefallit

Referencer & henvisninger

  1. NIA-AA diagnosekriterier for demens (National videncenter for demens 12/10-2022)
  2. National Klinisk Retningslinje for Demens og Medicin (Sundhedsstyrelsen 2018)
  3. Helbredskrav til kørekort (STPS 2022)
  4. National Klinisk Retningslinje for Diagnostik af mild cognitive impairment og demens (Sundhedsstyrelsen 2018)
  5. Demensmedicin (DNS 20/2-2023)
  6. Demens i almen praksis (DSAM 2006)
  7. Midler mod demens (Promedicin 22/2-2023)
  8. Jiang F, Mishra SR, Shrestha N, Ozaki A, Virani SS, Bright T, Kuper H, Zhou C, Zhu D. Association between hearing aid use and all-cause and cause-specific dementia: an analysis of the UK Biobank cohort. Lancet Public Health. 2023 May;8(5):e329-e338. doi: 10.1016/S2468-2667(23)00048-8. Epub 2023 Apr 14. PMID: 37062296.

Sidst opdateret 30. september 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *