Enuresis nocturna eller natlig vandladning er ufrivillig fysiologisk vandladning under søvn i en alder, hvor natlig kontinens sædvanligvis er udviklet.
Ætiologi
- 6-10% af alle 7-årige har enuresis nocturna.
- Enuresis synes at skyldes en manglende balance mellem den natlige urinproduktion og blærens kapacitet, samtidig med nedsat evne til at vågne, når blæren er fuld.
- Obstipation er ikke sjældent årsag til enuresis, men ses hyppigere ved daginkontinens.
Diagnose & udredning
- Udredes med anamnese, objektiv undersøgelse, urinstix, urinundersøgelse, væske- og vandladningsskema.
- Reduceret blærekapacitet defineres som maximal vandladningsvolumen<65 % af den forventede for alder: (30 x alder + 30) ml.
- Natlig polyuri: Urinproduktion på en våd nat, der overskrider den forventede blærekapacitet med mindst 30 %.
Behandling
- Behandling af enuresis bør som regel indledes i 6-7 års-alderen.
- Hvis problemet er blærekapacitet behandles bedst med ringeapparat, mens hvis problemet er høj natlig urinproduktion behandles det bedst med Minirin.
- Behandling med ringeapparat strækker sig over 6-12 uger uden pauser overhovedet.
- Minirin gives med 0,1-0,4 mg som tablet eller 120-240 mikrogram som smeltetablet før sengetid.
Referencer
Sidst opdateret 22. december 2024