Ewings sarkom er en malign tumor der opstår i knogler eller bindevæv.
Ætiologi
- Opstår i knogler eller bindevæv, herunder nerver eller brusk. Hovedparten udgår fra knogler.
- Forholdsvis sjælden, ses kun 1-3 tilfælde pr. million pr. år. Det debuterer hyppigst hos unge mennesker under 30 år. Det rammer hyppigere drenge end piger.
- Skyldes en somatisk mutation i celler og er ikke arvelig.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Stilles på baggrund af biopsi.
- Sættes i kræftpakkeforløb for sarkomer. Typisk vil ortopædkirurger tage biopsi.
- Symptomer: Typisk smerter og feber.
- Paraklinik: Høj CRP, leukocytose, forhøjet SR, anæmi.
- RU knogler: Kan være normale, men vil ellers typisk vise løgskalsdannelse.
- MR: Gennemføres for at se udbredelsen på bløddele.
- PET/CT: Gennemføres for at se udbredelsen af tumor.
Behandling
- Behandling foregår kun på Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.
- Behandling indledes som regel med kemoterapi for at sikre remission. Herefter kan overvejes kirurgi eller stråleterapi.
Referencer
Sidst opdateret 22. maj 2023