Glomerulonefrit

Glomerulonefrit er en gruppe sygdomme hvor der ses celleproliferation eller aflejring af patologisk materiale i glomeruli. Sygdommen kendetegnes ved proteinuri og hæmaturi.

Ætiologi

  • GN inddeles i mange undertype:
    • Den hyppigste i Danmark er den mesangioproliferativ GN inkl. IgA nefropati den hyppigste.
    • På verdensplan er IgA nefropati den hyppigste.
    • Hos børn er minimal change syndrom den hyppigste.
    • Goodpasture’s syndrom er antistoffer mod glomerulusmembranen.
  • Årsagen er autoimmune sygdomme hvor der dannes autoantistoffer mod glomerulus eller som sætter sig fast i glomerulus og giver sygdom.
  • Der skelnes mellem primær og sekundær GN. Sekundære kan være SLE, Wegeners granulomatose, Churg-strauss syndrom og Henoch-Schønleins purpora. Bakterier og vira kan også danne immunkomplekser og give GN, og her er gruppe A streptokokker fra en halsbetændelse det hyppigste.
  • Patofysiologi: Skyldes ofte en immunologisk reaktion og der findes mange undertyper, hvoraf nogle giver celleproliferation og andre giver sklerose.
  • Celleproliferations GN klassificeres i:
    • Endokapillær GN
    • Mesangioproliferativ GN
    • Ekstrakapillær GN
  • I nogle tilfælde er der ikke celleproliferation, men ændringer i de kapillære basalmembraner, som fører til glomerulopati. Disse inddeles i:
    • Minimal change sygdom
    • Fokal segmentær glomerulosklerose
    • Membranøs glomerulopati
    • Diabetisk nefropati
    • Amyloidose
  • Glomerulonefrit (GN) manifesterer sig som 5 forskellige syndromer:
    • Akut GN kaldes akut nefritisk syndrom og viser sig ved hæmaturi, ødemer og hypertension. Dette ses ofte postinfektiøs, ved endokardit eller en absces.
    • Rapidly progressive GN viser sig ved hastigt aftagende nyrefunktion, evt. akut nyresvigt.
    • Nefrotisk syndrom viser sig ved kraftig proteinuri, hypoalbuminæmi, ødemer og hyperlipidæmi.
    • Kronisk GN viser sig ved vedvarende nedsat, ofte langvarig aftagende nyrefunktion.
      • Monosymptomatisk proteinuri eller hæmaturi.
Glomerulær inflammation opstår hyppigst ved en af disse mekanismer

Diagnose & udredning

  • Nyrebiopsi er ofte nødvendigt. Her laves histologisk undersøgelse og der anvendes immunfluoroscens. Der kan også laves kromosomundersøgelse.
  • Hos børn er minimal change syndrom den hyppigste årsag og her startes behandling klinisk uden nyrebiopsi.
  • Fund af IgA komplekser ved immunofluoroscens tyder på IgA nefropati.
  • Fund af ANCA antistoffer tyder på ANCA associeret vaskulit, SLE eller Schönlein-Henochs syndrom.

Behandling

  • Ved aktiv proliferation kan man behandle med immunsuppresion (steroid). Ved sklerose er det for sent. Ved svært tab af nyrefunktion anvendes dialyse, og i værste fald nyretransplantation.

Referencer

  1. Glomerulonefritis (Lægehåndbogen)
  2. Glomerulonephritis (DNS)
  3. Glomerular disease: Evaluation and differential diagnosis in adults (UpToDate)

Sidst opdateret 28. juni 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *