Golfalbue er en tilstand med smerter og ømhed på albuens inderside. Hvis der er smerter på yderside kaldes det tennisalbue.
Forekomst
- Ses hyppigt hos håndværkere.
Ætiologi
- Skyldes inflammation i underarmsmusklens senetilhæftning på albuen.
- Opstår typisk ved hyppige og kraftige bevægelser med albuen, f.x. når man spiller golf.
Diagnose & udredning
- Ved golfalbue ses smerter og ømhed på albuens inderside.
- Smerterne kan opstå pludseligt eller gradvist over længere tid.
- Smerterne veksler ofte i styrke og kan komme og gå.
- Kun ved manglende effekt af konservativ behandling henvises til ortopædkirurgisk vurdering.
- Overvej om skaden skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen.
Behandling
- Som udgangspunkt aflastning fra de sværeste bevægelser og venter på det går over.
- Man kan overveje en støttebandage.
- Milde smertestillende midler ved smerter.
- Ofte kan man godt fortsætte med arbejde ved hensyn til ikke overbelastning, men nogle gange kræves en kort sygemelding.
Data
- Synonymer: Mediale epicondylit
Referencer
Sidst opdateret 23. maj 2023