Gonoré er en kønssygdom forårsaget af smitte med Neisseria gonorrhoeae (gonokokker).
Forekomst
- Der ses typisk 800 nye tilfælde hvert år.
Ætiologi
- Skyldes infektion med Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) ved ubeskyttet seksuelt samleje.
Diagnose & udredning
- Hos mænd ses ukompliceret uretrit med svær dysuri og rigelig purulent udflåd.
- Hos kvinder ses uretrit eller cervicit med svie ved vandladning og rigelig purulent udflåd.
- Primærfokus kan også findes i rektum og farynx, men tonsilit og proktit er sjældent symptomgivende.
- Der ses hyppigt samtidig infektion med klamydia, og derfor bør begge disse testes sammen.
- Kan diagnosticeres ved en urinprøve.
- Husk test af partner.
- Behandlingskontrol bør udføres 2 uger efter behandling.
Behandling
- Pga. resistensproblematik er behandling omhyggelig og startes aldrig op før svar på prøver.
- Typisk vælges at behandles med Ceftriaxon inj. im. 500 mg + Zitromax 2 g som engangsdosis. Ved resistenssvar, hvor gonokokker er følsom for Ceftriaxon, undlades Zitromax.
Differentialdiagnoser
- Klamydiainfektion
- Uspecifik uretrit
Referencer
Sidst opdateret 23. maj 2023