Overdosering af cannabis/hash/pot/marijuana. I nogle tilfælde er planterne oversprayet med syntetiske cannabinoider, hvilket gør dem mere potente.
Ætiologi
- Skyldes indtag af cannabis, der indeholder mange aktive stoffer, herunder THC og CBD. THC er den form der kan give psykose og de farlige skadevirkninger.
- Kaldes også hash, pot, marihuana, skunk eller cannabisolie.
- Kan ryges, men også indtages peroralt.
- Er primært et sløvende stof, men kan blive hallucinogent.
Diagnose & udredning
- Diagnosticeres udfra anamnese, klinik og evt. urin drug screenings test.
- Symptomer: hjertebanken, tørhed i øjne og mund, en let svimmelhed og muligvis kvalme. Kan også give mavesmerter.
- Psykisk: Tankeforstyrrelser, psykotiske symptomer, angst og negativ effekt på hukommelsen. Ved indtag af en stor dosis, kan cannabis give psykiske symptomer, som fx panikangst eller psykotiske symptomer.
- Urin drug screening test: Vil være positiv for cannabis.
Behandling
- Der findes ingen antidot, derfor symptomatisk behandling.
- Varigheden af rusen er typisk 3-4 timer, men de aktive stoffer kan måles i urinen 4-8 uger efter.
Referencer
Sidst opdateret 23. maj 2023