Heparin induceret trombocytopeni er en sjælden bivirkning til behandling med heparin, forholdsvis ufraktionerede hepariner.
Ætiologi
- Der skelnes mellem HIT type 1 og HIT type 2. HIT type 1 er forbigående trombocytopeni ifm. behandling med hepariner, mens HIT type 2 er en autoimmun heparin-induceret trombocytopeni, der er en alvorlig og livstruende tilstand.
- HIT type 2 ses i 2-5% tilfælde af behandling med ufraktionerede hepariner (UFH), mens det ses i 0,1% tilfælde af behandling med lavmolekylære hepariner (LMH).
- Ved HIT type 1 ses en elektrostatisk agglutination af trombocytter, hvilket giver trombocytopeni.
- HIT type 2 involverer PF4 antistoffer.
- Risikoen for HIT eksisterer flere dage efter hepariner er seponeret. Også efter trombocyttallet er normaliseret.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Trombocytopeni efter behandling med hepariner. Som udgangspunkt halvering af trombocytter eller trombocyttal under 100. Der må ikke være andre årsager til trombocytopeni til stede.
- Paraklinisk: Lave trombocytter.
- Der skal laves 4T score inden rekvirering af HIT blodprøver. Kontakt hæmostasevagten ved mistanke.
Behandling
- Seponering af heparin og udskiftning til alternativ AK-behandling, fx. NOAK. NOAK nedsætter den øgede trombindannelse ved HIT.
- Novastan (argatroban) er et lægemiddel der anvendes til behandling af HIT. Der anvendes også lepirudin og danaparoid.
- LMV kan ikke bruges som alternativ til UFH grundet risiko for krydsreaktivitet.
- Marevan er kontraindiceret grundet risiko for hudnekroser.
- Trombocyttransfusioner kan forværre den protrombotiske tilstand.
Prognose
- HIT type 2 giver 50% risiko for arteriel eller venøs trombose, 10% risiko for ekstremitets-amputation og 20% mortalitet.
- Blødning er sjældent, selv ved trombocyt-tal på 20-30.
Referencer
- Heparin-induceret trombocytopeni type II
- Heparin-induceret trombocytopeni (Ugeskriftet)
- Diagnostik af heparin-induceret trombocytopeni (HIT) (OUH)
Sidst opdateret 22. maj 2023