Hepatorenalt syndrom er nyresvigt der skyldes akut eller svær kronisk leversygdom.
Ætiologi
- Forekomst: Ses hyppigst hos pt. med cirrose og ascites. Risikoen er 20% første år og 40% inden for fem år.
- Kan udløses af spontan peritonitis, sepsis, gastrointestinal blødning eller stort volumentab.
- Patogenese: Pt. med cirrose og portal hypoertension har nedsat arteriel fyldning, hvilket fører til aktivering af endogene vasokonstriktor systemer, herunder Renin-Angiotensin-Systemet, det sympatiske nervesystem og øget ADH. Dette fører til renal vasokonstriktion, der normalt modvirkes af renale vasodilaterende mekanismer, såsom renale prostaglandiner, hvilket fører til at nyrefunktionen opretholdes. Når der sker en forværring i nyrefunktionen, sker der yderligere en renal vasokontriktion, som der ikke længere kan kompetenceres for. Dette fører til fald i renal perfusion og GFR, men den tubulære funktion opretholdes.
- Vasokonstriktionen medfører også natrium og væskerestriktion, og andre organer som cirkulationen i ekstremiteterne og hjernen kan også blive ramt.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Svær leversygdom og udelukkelse af andre årsager til nyresvigt, såsom prærenal nyreinsufficiens, renal nyreinsufficiens og postrenal nyreinsufficiens.
- Tjek urinstix for proteinuri mhp. at udelukke renal nyreinsufficiens. Tjek blærescan og UL af nyrer for at udelukke postrenal årsag. Giv væske for at udelukke prærenal årsag, da det så vil have hurtig effekt.
- Der ses nedsat diurese, perifære ødemer og vægtstigning.
- Paraklinisk: Vil vise forhøjede levertal forenelig med leverinsufficiens. Desuden kan der være hyponatriæmi, trods natriumretention, hvilket skyldes udtalt væskeretension.
Behandling
- Den primære behandling handler om at rette leverfunktionen og behandle den udløsende årsag.
- Overvej at seponere diuretika, giv human albumin samt væske- og natriumrestriktion.
- I udtalt tilfælde kan overvejes at give pressorstoffer (Terlipressin) på intensiv eller dialyse.
- Levertransplantation er eneste kurative behandling.
Kilder:
- Hepatorenalt syndrom (Lægehåndbogen) (Opdateret 20/1-2020)
Sidst opdateret 22. december 2024