Hugormebid skyldes bid af en hugorm der findes i Danmark.
Ætiologi
- Hugormen (Vipera berus) er Danmarks eneste naturligt, levende giftige slange. I Sønderjylland forekommer den ikke på Rømø og Als.
- Giften spredes fra bidstedet ved bevægelse af både den skadede ekstremitet og af hele kroppen. I ro er giften spredt systemiske i kroppen via lymfebanerne efter ca. 60 min.
- Cirka 30% af biddene er “tørre” bid uden giftindsprøjtning, som slangen sætter som advarsel.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Udfra anamnese.
- Der skelnes mellem grad 0-4:
- Grad 0: Ingen forgiftning – Intet erytem eller ødem.
- Grad 1: Mild forgiftning – Lokalt ødem eller hævelse uden systemiske symptomer.
- Grad 2: Moderat forgiftning – Ødematøs ekstremitet, milde systemiske symptomer.
- Grad 3: Alvorlig forgiftning – Omfattende spredning af ødem til kroppen – shock.
- Grad 4: Letal forgiftning – Hjertestop.
- Grad 0-1 observeres i 6 timer, herudover observation i 24 timer.
- Hypotension er det første tegn på alvorlig systemisk påvirkning.
Behandling
- Behandling er som regel paracetamol, tetanusprofylakse, antiemetika.
- Antidot ViperaTab er indiceret ved forgiftning af grad 2 eller mere. Gives hurtigst muligt, effekt ved indgivelse op til 24 timer efter biddet. Antidot rekvireres fra beredskabsdepotet på FAM Universitetssygehuset Århus (telefon 78462717) – prisen er 53.000 kr. for 2 ampuller der hver indeholder 4 ml med 100 mg antidot. To ampuller opblandes i 100 ml NaCl og infunderes over 30 min. Samme dosis for børn og voksne.
Sidst opdateret 22. maj 2023