Hyperkaliæmi

Hyperkaliæmi er en elektrolytforstyrrelse, hvor der ses forhøjet kalium i blodet.

Ætiologi

  • Årsagen er ofte dårlig nyrefunktion, for eksempel på grund af dehydrering eller anvendelse af NSAID.
  • Det kan også ses ved anvendelse af ACE-hæmmere eller angiotensin II blokkere sammen med Spirix.
  • Årsag kan inddeles i øget Kaliumindførsel i kroppen, nedsat Kaliumudskillelse eller ændret balance mellem intracellulært og ekstracellulært Kalium. Det er i høj grad afhængig af nyrefunktionen da 95% kalium udskilles renalt.
Patofysiologi ved hyper- og hypokaliæmi

Diagnose & udredning

  • Diagnosticeres ved en blodprøve.
  • Inddeles i Mild hyperkaliæmi: 5 mM < S-Kalium < 6mM, Moderat hyperkaliæmi: 6 mM < S-Kalium < 6,5 mM og Svær hyperkaliæmi: S-Kalium > 6,5 mM.
  • EKG er obligatorisk for at se efter EKG forandringer. Telemetri ved S-Kalium>6,5. I forhold til EKG forandringer ses typisk høje T-toppe (hyppigt så høje som QRS toppe), breddeforøgede QRS komplekser og AV-blok.
Prominente t-takker ved hyperkaliæmi

Behandling

  • Behandlingen handler om at seponere relevante lægemidler og give i.v. isoton NaCl 3-4 liter per døgn. Der kan også overvejes at give Resonium.
  • Pauser eller seponer Metformin, NSAID, ACE-hæmmere, Thiazid, Loopdiuretika.
  • Hvis svær S-Kalium, dvs. S-K > 6,5 gøres følgende:
    • Pt. sættes i Telemetri
    • Injektion Calcium Sandoz 10 ml, der modvirker den kardiotoksiske effekt
    • Infusion Insulin/Glukose 1000 ml med 16 IE Novorapid, efter der er givet Ventoline, hvilket flytter Kalium ind i cellerne (vær opmærksom på at Kalium flyttes ud igen når virkning aftager).
    • Pulver Resonium 15 g x 3 per os (eller 30 g rektalt) der binder Kalium i tarmene, så det ikke optages
    • Evt. dialyse hvis behandlingsrefraktær.
  • Af andre behandlingsmuligheder kan være kaliumbindende resin, Loopdiuretika.

Referencer

  1. Hyperkaliæmi (Lægehåndbogen)
  2. Kronisk nefropati og polyfarmaci – en potentielt livsfarlig situation (Dansk Tidsskrift for Akutmedicin)
  3. Akut behandling af hyperkaliæmi (ERC)

Sidst opdateret 29. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *