Hyperventilation er for hurtig og dyb respiration, hvilket kan føre til en udvaskning af kuldioxid.
Ætiologi
- Kan skyldes angst. Alkohol og rusmidler kan også føre til hyperventilation.
- Patofysiologi: Angst fører til hyperventilation, hvilket fører til udvaskning af CO2, der får pH til at stige og give prikken ud i fingrene.
- Hvis man besvimer stopper man kortvarigt med at trække vejret. Dette vil få CO2 til at stige, og pH normaliseres.
Diagnose & udredning
- Diagnose: Stilles ofte klinisk udfra hyperventilation. En a-gas vil ikke vise hypoksæmi, men vil vise hypokarpni.
- Symptomer: Prikker i fingre, øreflipper, kind eller læber. Føleforstyrrelser i fingre kan føre til krampelignende bevægelser. Man bliver ør i hovedet og kan være tæt på at besvime.
- A-gas: Vil ikke vise hypoksæmi, men vil vise hypokarpni. Laktat kan være forøget, hvis der også er hypokarpni.
- Udeluk andre farlige tilstande. Tag EKG og blodprøver.
Behandling
- Man kan forsøge at trække vejret i en pose. Dette gør man genindånder CO2, således at dette stiger og pH normaliseres. Dette fjerner ikke årsagen til hyperventilation, men kan fjerne de ubehagelige symptomer der er koblet til lav CO2.
- Ellers er den primære behandling beroligelse. Tilstanden er helt ufarligt.
Kilder:
- Hyperventilation (Patienthåndbogen) (Opdateret 12/12-2018)
- Hyperventilation syndrome in adults (UpToDate) (Opdateret 7/7-2020)
Sidst opdateret 22. maj 2023