Hypomagnesiæmi er betegnelsen for mangel på Magnesium.

Ætiologi

• Forekomst: Forekommer hos mellem 9-65% af hospitalsindlagte afhængig af referencer.
• Vigtige årsager er dårlig ernæring, alkoholisme, malabsorptionstilstande, diarre og opkast, medicin og reernæring.
• Medicin der kan give magnesiummangel er PPI, diuretika, antibiotika, kemoterapeutika.
• Kronisk hypomagnesiæmi ses ved vedvarende hypokaliæmi og nogle gange hypocalcæmi.

Diagnose & udredning

• Akut hypomagnesiæmi kan give kramper, tetani, kognitiv svækkelse, aftagende bevidsthedsniveau, delir.
• Kronisk hypomagnesiæmi kan give træthed, muskelkramper, anoreksi og obstipation.
• Diagnosticeres udfra en blodprøve hvor p-Magnesium < 0,70 mmol/L.
• Bemærk at p-Magnesium ikke nødvendigvis afspejler kroppens Magnesiumniveau, da kun 0,3% findes i serum.

Behandling

• Symptomatisk hypomagnesiæmi skal altid behandles.
• Behandles ved korrektion af udløsende årsag og tilskud af Magnesium.
• Kan behandles med peroral Magnesium ved p-Magnesium > 0,55 og normal p-Calcium, mens der vælges intravenøs behandling hvis p-Magnesium < 0,55.
• Som peroral kan vælges Mablet 360 mg x 3 dgl. eller Magnesia 500-1000 mg x 1 dgl. Ved sonde gives Magnesia mikstur 50 mg/ml x 12 ml dgl.
• Ved alvorlige elektrolytforstyrrelser, vedvarende se-Mg<0,55 trods peroral behandling, se-Mg<0,4 eller alvorlige symptomer er der indikation for i.v. Magnesiumbehandling. Der kan gives MgSo4 2 mmol/ml (10 ml pakning), hvor man giver 0,25 mmol/kg opblandet i 1 L isoton NaCl. Det skal gives langsomt, fx. over 8 timer (125 ml/t).

Referencer

• Hypomagnesiæmi (Endocrinology.dk)

Sidst opdateret 29. maj 2023