Et ICD-stød er en episode hvor en pt. med en ICD-enhed har fået stød fra denne.
Ætiologi
- Skyldes stød fra ICD-enhed.
Diagnose
- Pt. fortæller at de har fået et stød fra enheden. Ved aflæsning af enheden vil man kunne se der har været et event.
- Ved et enkelt stød:
- Hvis patienten er velbefindende, bør patienten blive set subakut første hverdag i ICD-ambulatorium med henblik på aflæsning af ICD’en.
- Hvis patienten er symptomatisk (angina, dyspnø, palpitationer eller almen utilpashed), bør patienten blive akut lægelig vurderet i kardiologisk regi.
- Ved gentagne stød:
- Kan skyldes recidiverende malign arytmi eller utilsigtet terapi (eksempelvis AFLI med hurtig ventrikelaktion, som fejlagtigt detekteres som hurtig VT). Patienten bør indlægges akut i kardiologisk regi, men der skal altid konfereres bagud med kardiologisk bagvagt om behandlingen.
Behandling
- Som regel ingen behandling. Fjern den udløsende årsag. Evt. indstillinger af ICD-enhed.
Referencer
Sidst opdateret 22. december 2024