Katatoni

Katatoni er et neuropsykiatrisk syndrom, der er karakteriseret ved at pt. i flere timer kan være stive og ubevægelige eller virke ukontaktbar overfor omgivelserne. Stivheden i ekstremiteterne beholdes, selvom andre forsøger at ændre dem.

Ætiologi

  • Forekomst: Katatoni er en meget sjælden tilstand.
  • Patofysiologi: Ved katatoni menes der at være en ændret aktivitetet i banerne mellem cortex og basalganglierne, hvilket forklarer de motoriske forstyrrelser. GABA, glutamat og dopamin spiller formentlig en rolle. Benzodiazepinerne har en fremmende virkning på GABA, hvilket formentlig forklarer deres effekt på katatone symptomer.
  • Flere psykiatriske og medicinske tilstande er associeret med Katatoni, herunder skizofreni, skizoaffektive lidelser, elektrolyt- og stofskifteforstyrrelser.

Diagnose & udredning

  • Symptomer: Immobilitet, rigiditet, abnorm kropsholdning, ambitendens, negativisme, automatisk lydighed, ritualer, ekkofænomener, mannerismer, automatisk lydighed, negativisme, ambitendens og ekkofænomener.
  • Diagnose: Der findes flere diagnosesystemer, men kan diagnosticeres udfra DSM-5 hvor man skal have mindst 3 af de katatone symptomer: Stupor, Katalepsi, Flexibilitas cerea, Mutisme, Negativisme, Positur, Mannerismer, Stereotypi, Agitation, Grimasser, Ekkolali, Ekkopraksi.

Behandling

  • Medicinsk behandling: Førstevalg til behandling af Katatoni er benzodiazepiner. Her kan fx. vælges Lorazepam 1-2 mg hver 4.-12. time, max 8-25 mg daglig indtil symptomfrihed. Behandlingen varer typisk 3-7 dage, men kan vare meget længere.
  • ECT: Der kan også overvejes ECT som behandling, hvor remissionsraten er 80-90%.
  • Antipsykotika virker ikke, og kan forværre tilstanden.

Komplikationer

  • Tilstanden kan kompliceres af dehydrering, malernæring, infektioner, tromboembolier og krampeanfald, der behandles symptomatisk.

Differentialdiagnoser

  • Delirium, akutte psykoser, malign neuroleptikasyndrom, ekstrapyramidale bivirkninger ved antipsykotika, Parkinsons sygdom, dystonier, dyskinesier, nonkonvolsiv status epilepticus, partielle komplekse anfald, Locked-in syndrom, anti-NMDA receptorencefalit, somatoforme bevægelsesforstyrrelser.

Kilder


Sidst opdateret 23. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *