Kronisk diarre

Kronisk diarre er betegnelsen for langvarig diarre hvor tilstanden har varet mindst 4 uger.

Indhold

Ætiologi

Kan skyldes infektion, cøliaki, malignitet, medicinbivirkninger og andre tilstande.
Hyppigste medicinbivirkninger er fra statiner, metformin, opioider, NSAID og SSRI.
Kan skyldes mikroskopisk eller makroskopisk kollitis.
Kan også skyldes dysbiose i tyndtarmen (overvækst af bakterier i tyndtarmen). I det tilfælde vil fæcesdyrkninger ikke vise vækst.

Diagnose: Mindste 3 daglige afføringer over mindst 4 uger.
Dyrkninger: Afføring sendes til D+R for tarmpatogene bakterier, Clostridium diffcile og parasitter.
Paraklinik: Der gennemføres cøliakiscreeningsprøver. Der tages Laktasegentest. Desuden hæmatologi, væsketal, levertal, CRP og TSH.
Medicingennemgang: Kan være en bivirkning til medicin.
Rektaleksploration: Der udføres altid rektaleksploration.
Hvis pt. er > 40 år eller har førstegradsslægtning med colonrektalcancer før 50 års alderen, henvises til koloskopi.
Ved ublodig diarre og F-calprotectin > 200 i mindst 2 målinger kan henvises til koloskopi i gastromedicinsk regi.
Hvis ingen alarmsymptomer, ingen medicinbivirkninger, ikke kriterier for pakkeforløb og normal biokemi er der tale om afføringsforstyrrelse (diarre, obstipation eller colon irritable).

Afhænger af årsagen til tilstanden.
Hvis positiv laktase gentest (CC) da laktosefri kost.
Symptomatisk behandling kan være Imodium, Dropizol, Questran pulver. Ved Imodium gives 2 mg efter hver gang pt. har diarre, maks 8 gange daglig. Ved Dropizol kan gives initielt 5 dr. 2 gange daglig, kan skrues op til 10 dr. 3 gange daglig. Ved Questran pulver kan gives 4 g x 3 dgl.
Ved mistanke til mikroskopisk eller makroskopisk kollitis kan man prøve behandling med Entocort. Ved makroskopisk kollitis kan man også prøve med prednisolon, fx. 40 mg dgl. med udtrapning 5 mg dgl.
Ved mistanke til dysbiose (bakteriel overvækst) i tyndtarmen kan man forsøge med metronidazol. Her vil fæcesdyrkninger også være uden vækst.

Sidst opdateret 22. december 2024