Kronisk ødem i UE

Kronisk ødem i underekstremiteterne (UE) er en palpabel hævelse af væv, der skyldes øget væske i interstitielrummet.

Ætiologi

  • Væskeophobningen er et resultat af en ubalance mellem kapillærfiltration og lymfedrænagen.
  • Årsagen er ofte multifaktorel.
  • Kronisk ødem skyldes oftest lymfødem eller venøs insufficiens.
  • Den hyppigste årsag er venøs insufficiens, hvor højt ortostatisk tryk, på grund af defekte veneklapper og utætte kar, resulterer i øget filtration af kapillærvæske til interstitialrummet. Herved overskrides mængden af væske, som vene- og lymfesystemet kan drænere, og væsken ophobes i interstitialrummet.
  • Den næsthyppigste årsag er lymfødem. Lymfødem findes i en primær (genetisk) og en sekundær (erhvervet) form. Mens primært lymfødem er sjældent, er sekundært lymfødem mere hyppigt og ses ved/efter infektioner, venøse lidelser, parasitter, immobilisation, aldring, fedme, fjernelse af lymfeknuder, tumorer, strålebehandling, kirurgiske indgreb og traumer.
  • I sjældnere tilfælde skyldes ødem hjertesvigt, pulmonal hypertension, medicinbivirkninger, dårlig ernæringstilstand, hyperalbuminæmi, leversygdom eller nyresygdom.

Diagnose & udredning

  • Diagnose: En palpabel hævelse af væv, der vurderes at være væske, som har varet mindst 3 måneder.
  • Medicingennemgang, specielt obs på Amlodipin som kan udskiftes med Lercanidipin. NSAID og steroid kan også give ødemer.
  • Obs på at ødem ikke skyldes DVT.
  • Urinstix mhp. udelukkelse af proteinuri.
  • Evt. ekkokardiografi.
  • Blodprøver, herunder albumin, levertal, infektionstal, TSH og væsketal.

Behandling

  • Kompressionsbehandling kan overvejes.
  • Vanddrivende behandling er aldrig førstevalg.

Referencer


Sidst opdateret 22. maj 2023

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *