Laktoseintolerans

Laktoseintolerans er en intolerance overfor laktoseholdige fødevarer, hvilket giver diarre.

Forekomst

  • Prævalensen er omkring 2-15%.

Ætiologi

  • Enzymet Laktase forbrænder laktose, men dette inaktiveres normalt omkring 3 års alderen. I nogle lande, herunder DK, er enzymet muteret så det ikke længere inaktiveres, og disse pt. kan derfor tåle mælk hele livet. Dem der ikke har denne mutation får primær laktoseintolerans.
  • Man kan også få en forbigående nedsat aktivitet af laktase, hvilket giver sekundær laktoseintolerans.
  • Når der indtages laktoseholdige fødevarer, forbrændes dette i stedet af tyktarmens bakterier, der producerer gasser og giver luft i maven.

Diagnose & udredning

  • Symptomer på laktoseintolerans er diarré, mavesmerter og flatulens efter indtag af mælkeholdige fødevarer.
  • Ofte forsøges med laktosefri diæt, og hvis symptomer bedres tyder dette på laktoseintolerans.
  • Diagnosen kan også stilles ved laktosebelastningsprøve, pusteprøve for hydrogen og laktosetest af tyndtarmsbiopsi.
  • Den kan også stilles ved en genanalyse af en blodprøve, hvor laktasegenet testes. Testen hedder en MCM6 test og svar kan være C/C, C/T og T/T. C/C betyder homozygot for laktoseintolerans og der er genetisk disposition for laktoseintolerans. Både C/T og T/T betyder henholdsvis heterozyot eller homozygot for bevaret laktase produktion, hvor der ikke er holdepunkter for genetisk disposition.

Behandling

  • Behandling er laktosefri diæt.
  • Ved mælkefri diæt bør kost suppleres med kalktilskud.

Data

  • Synonymer: Laktoseintolerance, laktasemangel, laktosemalabsorption, mælkeallergi.
  • ICD-10: E73
  • ICPC-2: D99

Referencer


Sidst opdateret 22. december 2024

Start a Conversation

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *